Dejligt sommerhus med spa og sauna, kun 400 meter til badestrand på Samsø
Hus-ID: 20137Vi glæder os til at byde dig velkommen i dette dejlige sommerhus på det nordlige Samsø.
Huset har plads til 6 personer, der kan nyde ferien og endda benytte sig af spa og sauna.
Velkommen indenfor
Dette hyggelige sommerhus indbyder til en komfortabel ferie for jer alle på Samsø.
Her er plads til i alt 6 gæster, og både børn og voksne kan roligt glæde sig til at besøge dette sommerhus.
Køkkenet er åbent og en halvmur adskiller køkkenet fra spisebordet. Du kan altså sætte dig på en højstol og tale med dem, der tilbereder måltidet. Omkring spisebordet er der plads til, at I alle kan nyde måltiderne sammen, og de store vinduer giver et dejligt lysindfald. Når vejret tillader det, kan I fra en havedør gå direkte ud på den vestvendte terrasse og spise jeres måltider herude.
I sofahjørnet kan du slænge dig med en god bog eller tænde for TV´et, og slappe af efter en dag med oplevelser på Samsø. Her er sørget for, at I kan få mange hyggelige timer sammen.
I sommerhuset er tre gode soveværelser: 2 af værelserne har en dobbeltseng, og et værelse er indrettet med to enkeltsenge. Alle værelser har opbevaringsplads og vinduer ud mod den grønne have og grund.
Derudover er der også hele to badeværelser i huset. På det store badeværelse er der endda mulighed for at gå i spabad og sauna. Det bliver ikke meget bedre på din sommerhusferie!
Sommerhuset er i en gennemført hyggelig stil med lyse trævægge og lofter, samt en stemning af at være tæt på stranden og naturen. Her er sørget for alle de nødvendige og endda ekstra komfortable faciliteter, så I skal blot glæde jer til en dejlig ferie her ved Maarup Østerstrand.
Nyd livet udenfor
Omkring sommerhuset er der en dejlig grund, som er omkranset af buske og træer. Samtidig giver et lavt kvashegn mod vest også mulighed for at følge med i livet udenfor og nyde roen. Fra spisebordspladsen og stuen er der en terrassedør, der fører direkte ud til den delvist overdækkede terrasse. Her er det ideelt at sætte sig ud og nyde eftermiddagssolen.
Træ terrassen fortsætter om på den ene side af huset, så her er god plads til at finde sol eller læ, eller blot lægge sig godt til rette på solstolene. På husets østlige side er endnu en træterrasse, hvor du kan nyde omgivelserne helt ugeneret.
I forbindelse med den østvendte terrasse og sommerhuset er et skur, hvor I blandt andet kan opbevare jeres cykler, hvis I har dem med til Samsø.
Helt særligt ved dette hus er også den høje terrasse, der via en trappe fører op i 1. sals højde. Herfra er der en fantastisk udsigt mod vest og markerne på det nordlige Samsø. Vi vil klart anbefale, at du går op og nyder solnedgangen herfra.
Ved huset er der gode parkeringsmuligheder, så praktikken er helt på plads, og I skal blot glæde jer til at ankomme.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Maarup Østerstrand er et dejligt, og roligt sommerhusområde på det nordlige Samsø. Blot 400 meter fra sommerhuset er en dejlig badestrand med sand og helt klart vand. Mårup by er kun 2 kilometer fra huset, og her finder I både indkøbsmuligheder, cykeludlejning og cafeer. Mårup havn på den vestvendte kyst er en hyggelig lille havn, med restaurant og liv om sommeren fra lystbådene, der lægger til.
I Nordby bakker er der mange muligheder for smukke vandreture. Man kan gå langs kysten og nyde udsigten over Kattegat. Issehoved er Samsøs nordligste punkt, og det er altid et besøg værd. Nordby er en charmerende landsby blot 2 kilometer fra sommerhuset, og her kan man blandt andet se det ikoniske klokketårn, gadekæret midt i byen eller spise en god is eller frokost i en af byens cafeer og restauranter.
Udover mange dejlige vandreture, er det også ideelt at cykle rundt på Samsø og besøge de hyggelige landsbyer. På Samsøs sydø kan I besøge Ballen, som er en af Samsøs mest populære havnebyer. Om sommeren er der et bredt udvalg af restauranter og aktiviteter. Den største by på Samsø er Tranebjerg, og her er flere indkøbsmuligheder, hyggelige specialbutikker, cafeer og museum.
Samsø byder på et bredt udvalg af naturoplevelser, fra Issehoved i nord til Brattingsborg skov i syd. Derudover er de charmerende landsbyer og gode lokale råvarer med til at skabe en dejlig og oplevelsesrig sommerhusferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv