Midt i Ulvshale skov, kan du bo i dette hyggelige sommerhus.
Hus-ID: 2030Huset ligger i Ulvshale skovs mest attraktive område. Der er et rigt dyreliv – med egern, råvildt, harer og mange spændende fuglearter, fordi området er en EU-fredet yngle- og rasteplads for vandfugle.
Velkommen indenfor
”Skovhuset” byder jer indenfor i et ældre hyggeligt køkken med ny varmepumpe og her er hvad I skal bruge for at lave et godt måltid mad, som I kan nyde ved spisepladsen i stuen eller ude på den delvist overdækkede terrasse. I stuen kan du tænde op for pejsen og her kan I alle hygge jer foran pejsen og tale om dagens oplevelser. Huset har 3 soveværelser, så der er plads til hele familien.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset er omkranset af skov og det er en af de ting der gør dette sommerhusområde helt specielt.
I haven kan I nyde dagene og de lune sommeraftner under den delvis overdækkede terrasse. Her kan I sidde og nyde en kop kaffe eller et glas vin og hvem ved, måske kigger et rådyr forbi. Her er I kun 600 meter fra den børnevenlige Ulvshale strand.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Dette område på Møn, har de perfekte rammer for en vellykket ferie, hvor der er plads til hele familien. I kommer til at bo midt i den mønske natur – tæt på skov og strand. Lokalområdet byder på udendørsaktiviteter som badning, fiskeri og vandre- og cykelture. Huset ligger tæt ved Ulvshale strand, der anses for at være Møns bedste badestrand, som er børnevenlig med lavt vand, bred hvid sandstrand og stort klitområde. I kan besøge Møns klint og Geocenteret, hvor der er masser af oplevelser for børn og voksne. Kort afstand til den dejlige ø Nyord hvor selve byen er bilfri. På Nyord er der flere forskellige små gårdbutikker og lokale kunstnere.
Nærmeste indkøbsmulighed er den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen. Møn er på UNESCOS liste over verdensarv, som biosfære-område på grund af den fantastiske natur.