POOLHUS til 10 personer med rutchebane og spabad
Hus-ID: 238Dejligt poolhus i kort gåafstand til Vesterhavet
Ferien kommer til at udspille sig i fine, fredelige og familievenlige rammer, når I tilbringer dagene i dette store og dejlige poolhus til 10 personer. Det ligger bare 800 meter fra Vesterhavet og Klegod Strand, og hvis I hellere vil bade inden døre, byder sommerhuset på spabad, sauna og pool med rutsjebane.
Indendørs
Det er noget helt særligt at holde ferie i et hus med poolafdeling for både store og små familiemedlemmer. I løbet af dagen kan børnene få meget sjov ud af at rutsje ned og plaske i poolen, og om aftenen kan de voksne finde en rolig stund, hvor spabadet og saunaen virkelig kommer til deres ret. Derudover er der god plads til leg og afslapning i det tilstødende opholdsrum, der består af køkken og stue i åben forbindelse. Resten af planløsningen er mindst lige så velfungerende, for her er der to badeværelser at gøre godt med foruden tre soveværelser, der alle er med dobbeltseng. Derudover er der ekstra sovepladser på de tre hemse, så alt i alt egner sommerhuset sig glimrende til seks voksne og fire børn.
Udendørs
Når I ikke hygger jer inden døre, kan I se frem til at nyde livet på den store solterrasse, der breder sig rundt om det stråtækte sommerhus. Der er terrasseområder både øst, syd og vest for huset, så I kan slå jer ned lige der, hvor solforholdene er bedst – og hvis I trænger til skygge, kan I slå parasollen op. Til børnene er der sandkasse og gynger på naturgrunden, og husets grill gør det muligt at tilberede sommerlige måltider ude i det fri.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger skønt placeret for enden af en lille, lukket vej, og langs med naturgrunden løber en sti, som I kan følge gennem det smukke kystlandskab på vej mod Klegod Strand. Turen tager cirka ti minutter til fods, så hvis I vil ned flere gange dagligt for at bade i Vesterhavet og bygge sandslotte, kan det sagtens lade sig gøre. Fra huset kan I kigge hen på Lyngvig Fyr, der ligger få kilometer væk midt i den vidtstrakte klithede. Tager I turen helt op til toppen af fyret, bliver I belønnet med den flotteste udsigt over kyst og hav. Og giver den friske luft og de fysiske udfoldelser jer appetit, har I nem adgang til både Hvide Sande og Søndervig, hvor I kan købe ind og tage ud at spise.