Velholdt arkitekttegnet sommerhus med stor hyggelig have ved Dyngby Strand
Hus-ID: 30563Indretning
Sommerhuset er specielt og unikt. Det lyse køkken er i åben forbindelse med stuen. I den hyggelige stue er der stort 40 tommers fladskærms-TV og brændeovn og udgang til den dejlige terrasse. Tre hyggelige soverum med god plads. Badeværelset er med brus og her er gulvvarme. Køkkenet er nyere og funktionelt med nyt keramisk komfur.
Udendørs
Sommerhuset ligger tilbagetrukket, så her er virkelig roligt og stille. Terrassen er overdækket med skygge og læ. Til sommerhuset hører en stor grund, hvor der er mange hyggelige kroge, man kan sætte sig og nyde den danske sommer. I haven er der havemøbler og liggestole samt parasol.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i det fredelige feriehusområde ved Dyngby Strand. Her er der ro til afslapning og til at holde en fredelig ferie, som giver ny energi. I Dyngby kan man vandre og cykle lange ture. Her kan man nyde den smukke natur. Fra Dyngby er der kun få kilometer til den lille hyggelige havneby Hou. Her kan man handle ind og om sommeren er der en masse aktiviteter i Hou. Fra Dyngby er der heller ikke langt til de større handelsbyer Horsens og Aarhus. I Horsens er det gamle statsfængsel nu omdannet til et museum. Og i Den Gamle By i Aarhus er der åbent hele året rundt.