Hyggeligt sommehus tæt på Dyngby Strand
Hus-ID: 30570Indendørs
Denne lille perle kun 400 meter fra Jyllands smukke østkyst og Dyngby Strand danner en skøn ramme om sommerhusferien, når man ønsker hygge foran pejsen og en dejlig have.
Husets entré ligger mellem et lidt lavt liggende anneks med et dejligt soverum og husets køkken. I entréen er et par trin op til køkkenet, hvilket fungerer godt som en lille entré med plads til jakker, sko og opbevaring. Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med trævægge malet i en dejlig grøn farve, hvilket skaber en hyggelig stemning. Køkkenet er ideelt at tilberede alle feriens måltider i, da det har gode faciliteter som en opvaskemaskine, køleskab med frys, ovn og mikroovn. I forbindelse med køkkenet er også et lille aflukket rum, hvor man finder vaskemaskine samt ekstra opbevaring.
I direkte forbindelse med køkkenet er spisebordet, hvor der er plads til, at alle kan samles om feriens måltider. I køkkenet er dejlige store vinduer, hvilket giver et godt lysindfald, og man kan nyde udsigten til haven fra køkkenbordet. I køkkenet er der også en varmepumpe, der supplerer brændeovnen og husets el-radiatorer.
I sammenhæng med spisebordet i køkkenet er den dejlige stue med en centralt placeret brændeovn. Dette er husets samlingsrum, hvor man kan slænge sig i lænestolen eller sofaen, læse en bog foran brændeovnen eller tænde for TV´et, der har et bredt udvalg af TV-kanaler samt en Chromecast, hvor man selv kan vælge det, man gerne vil se via egen mobil eller tablet og husets WiFi.
I stuen er der også vinduer fra gulv til loft hvilket gør, at man kan nyde haven, selv inde fra stuen. Fra stuen er der også udgang til en dejlig, stor vest vendt terrasse. Denne terrasse fungerer som et ekstra opholdsrum, når vejret tillader det.
Sommerhuset har tre dejlige soveværelser, hvor der i alt er plads til 5 voksne og 1 barn.
Fra stuen er der direkte adgang til et soveværelse med 2 enkeltsenge. Værelset har også god opbevaringsplads, sengelamper og vindue ud mod haven.
I modsatte hjørne af stuen/køkken alrummet er det andet soveværelse, hvor en dobbeltseng er placeret med kig til store, sydvendte gulv til loft vinduer. Dette soveværelse emmer af sommerhushygge og forbindelse med naturen, da en glasdør giver udgang til haven. Udover en komfortabel dobbeltseng er der også god opbevaringsplads. Det sidste soveværelse er i et anneks, der er forbundet med entréen og resten af huset. Dette værelse har en dobbeltseng på 140 x 200 cm, samt opbevaringsplads og et skrivebord. Som i husets andre soverum er her også dejlige vinduer og gulvtæppe.
Badeværelset har indgang fra køkkenet, og det er et lyst og funktionelt badeværelse med indbygget opbevaringsplads og bruseniche. Her er også gulvvarme og lyst klinkegulv.
Udendørs
Dette sommerhus har en fin og velholdt have med bede, plæne buske og træer, hvor man kan få mange gode stunder, uanset vejret. Huset er omkranset af en hæk hvilket gør, at man kan være her helt ugeneret. Fra huset er der udgang til flere fine terrasser med gode havemøbler og ikke mindst en udepejs. Udepejsen er perfekt at tænde op i, når man vil have lidt ekstra hygge og varme udenfor. Den store vestvendte terrasse, der har udgang fra stuen er delvist overdækket og indrammet af en halvmur hvilket gør, at den kan benyttes i al slags vejr, om solen skinner eller om det blæser lidt. Her kan man tage mange af ferien måltider med ud, og slappe helt af i de komfortable havemøbler.
Ved entréen er også en terrasse, der vender mod øst, så det er perfekt at tage morgenkaffen med udenfor. Foran huset er en god indkørsel med parkeringsmuligheder, der samtidig er afskærmet af en mur, så huset er ugeneret for vejen.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et roligt sommerhusområde, kun 400 meter fra den fine og børnevenlige Dyngby strand. Her er bred sandstrand og god plads til at bade, slappe af eller gå gode ture. Stranden er kendt for at være helt naturlig, uden for mange gæster eller iskiosker. Vil man besøge en badestrand med flere faciliteter, ligger den populære Saksild strand kun ca. 3,5 kilometer væk.
Kører man mod Odder, finder man Fru Møllers Mølleri, hvor der er noget for enhver smag. Her er nemlig både ismejeri, restaurant og en delikatessebutik samt mulighed for at købe lokale grøntsager. 9 kilometer fra sommerhuset ligger Odder, der er en livlig handelsby med gode butikker i den hyggelige gågade, samt flere spisesteder, bowlingcenter og Danmarks største Kvickly.
Vil man besøge en af øerne ud for kysten, kan man på 10 minutter køre til Hou, hvor der er gode færgeforbindelser til både Samsø og Tunø. Det er altså let at tage på en endagstur hertil.
En god halv times kørsel fra sommerhuset er Aarhus, der er Jyllands største by med alt, hvad man kan ønske sig i en stor by. Her er gode transportmuligheder, restauranter, butikker samt koncerter og underholdning. Inden for kort køreafstand kan man altså finde det meste ved Dyngby strand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv