Velindrettet feriehus på ugeneret grund ved Lyngvig Fyr
Hus-ID: 325Dette velindrettede feriehus er omkranset af ranke træer og frodig beplantning, og selvom I bor I et hyggeligt sommerhusområde, så er her en skøn, uforstyrret atmosfære som i en lysning i skoven. Samtidig kan I glæde jer over placeringen i Nr. Lyngvig, hvor I er omgivet af smuk, vestjysk klithede og har nem adgang til både Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
Indendørs
Feriehuset byder på tre soveværelser, som giver sengepladser til seks personer. Badeværelset er indrettet med bruseniche, og her er vaskemaskine, så I aldrig kommer til at mangle rent tøj. Tilmed er her sauna, som giver feriedagene ekstra wellnessfaktor. I entréen er der god plads til vandrestøvler, sommersandaler og overtøj, og resten af feriehuset udgøres af et stort, åbent opholdsområde, der bades i lys fra store vinduespartier. Køkkenet er veludstyret og giver god plads til at være sammen om at lave mad, og med opvaskemaskinen går rengøringen nemt. Stuen er indrettet med et stort spisebord og et rummeligt sofaarrangement, der danner ramme om måltider, filmaftener og hyggestunder med gode bøger eller brætspil. Varmepumpen holder en behagelig temperatur, og aftenerne får et ekstra skud hygge, når I tænder op i brændeovnen.
Udendørs
Grunden er omkranset af træer og anlagt som en naturgrund, og her har I en skøn, uforstyrret atmosfære om fridagene under åben himmel. Med en terrasse mod øst og en overdækket terrasse mod syd kan måltider og kølige drikke serveres i solen. Beplantningen giver læ for vinden, og familiens yngste har god plads til leg i de hyggelige omgivelser.
Beliggenhed
Feriehuset ligger midt mellem fjorden og havet, og står I tidligt op, kan I gå en frisk morgentur til den stemningsfulde Lyngvig Havn og se solen stå op over Ringkøbing Fjord. I modsatte retning troner Lyngvig Fyr flot ved den langstrakte sandstrand og Vesterhavet. På de lune sommerdage frister havet til en dukkert, mens det i ydersæsonerne viser tænder, så havskummet fyger over strandens sand. Områdets klithede og bakkede klitlandskab kan I opleve til fods eller på cykel, og har I fiskestænger med, er her også gode fiskesøer og mulighed for at fiske ved havnen i Hvide Sande, der derudover byder på gode spisesteder og et blomstrende butiksliv. I Søndervig er der tropisk badeland og golfbane. Samtidig byder fjorden og havet på surfspots og rigtig gode forhold for wind- og kitesurfing.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv