Flot feriehus i børnevenlige omgivelser på lukket vej i Nr. Lyngvig
Hus-ID: 379Sivbjerg 47 i Nr. Lyngvig på Holmsland Klit giver jer en glimrende mulighed for at holde ferie med familie og venner. Her på adressen står der nemlig et stort og særdeles velindrettet sommerhus, der har plads til otte personer – og så er det for øvrigt udstyret med spabad, sauna og andre lækkerier.
Indendørs
Det kønne byggeri er opført i 2004 og er sidenhen blevet løbende moderniseret, så de indendørs rammer fremstår lyse og indbydende. Planløsningen er på hele 107 m2, og med to badeværelser og fire soveværelser er indretningen særdeles delevenlig – og det gør det for eksempel muligt at være fire vennepar eller to børnefamilier samlet. På det største badeværelse er der skruet op for komfortniveauet, for her er der både spabad og sauna. Afslapningsstunderne kan alternativt foregå i den store stue, hvis I for eksempel drømmer om at spille brætspil i sofaafdelingen med varm te og ild i brændeovnen. Køkkenet ligger som en integreret del af opholdsrummet, og det er skønt, for så risikerer I ikke at gå glip af det hyggelige samvær, selvom der skal skrælles kartofler eller røres i gryderne.
Udendørs
En stor og solrig terrasse breder sig rundt om sommerhuset, og den er ikke bare delvist overdækket, men også helt aflukket, hvilket familier med hund eller små børn sikkert vil værdsætte. Naturgrundens græsplæne vil sikkert også appellere til de yngste gæster – ikke mindst fordi den byder på en sandkasse og et legetårn med rutsjebane og gynger.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på en lille sidevej til den lukkede vej Sivbjerg, så der er med andre ord ro på ferieadressen. Vil I vandre i Nr. Lyngvigs smukke og uspolerede naturomgivelser, tager det kun et øjeblik, før I står for enden af vejen og er klar til at følge stierne ud i det åbne landskab – og stranden kan I sagtens nå til fods, for der er kun 700 meter til kysten. I nabolaget knejser Nr. Lyngvig Fyr over klitterne, og her kan I gå hen, hvis I vil se Vesterhavet fra toppen af fyret eller besøge butikken og caféen. Er I i humør til flere spisesteder, butikker og feriebystemning, har I nem adgang til både fisker- og surfbyen Hvide Sande og den familievenlige badeby Søndervig.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv