Stemningsfuldt sommerhus ved Vesterhavet – skøn udsigt til klitheden
Hus-ID: 513Dette stemningsfulde sommerhus ligger højt i landskabet, og derfor har I fra huset og den store, solvendte terrasse en skøn udsigt over Haurvigs klithede og smukke natur. Med blot 450 meter til stranden og Vesterhavet kan de varme sommerdage nemt krydres med en forfriskende dukkert i bølgen blå.
Indendørs
Feriehuset byder på tre store værelser, som tilsammen giver sengepladser til seks personer. I entréen er der god plads til sko, støvler og overtøj, og her er ligeledes en vaskemaskine samt praktisk fralægningsplads. Flisebadeværelset er indrettet med bruseniche, og med den tilstødende sauna får feriedagene wellness-faktor. Resten af ferieboligen består af opholdsafdelingen, der er opvarmet med en varmepumpe og en brændeovn. Det tosidede køkken giver god plads til at være flere kokke om at lave mad, og opvaskemaskinen gør rengøringen nem og bekvem. Retterne serveres let ved spisebordet, hvor I også har god plads til at spille brætspil eller planlægge morgendagens udflugter. Ved brændeovnen findes et sofaarrangement, hvor I kan se film eller læse den seneste krimi, men I kan selvfølgelig også nyde udsigten gennem det vestvendte vinduesparti til klitheden og “havbjergene” mod vest.
Udendørs
Udsigten kan også nydes i solen på den syd- og vestvendte terrasse. Her er god plads til at slappe af i solsengene, ligesom I kan grille og servere måltiderne i det fri. Den let kuperede grund er anlagt som en skøn naturgrund, og her er god plads til parkering.
Beliggenhed
Når sommersolen skinner, er det let at tage den korte gåtur over klitrækken og nyde en kølig dukkert i havet. I ydersæsonerne kan I lade jer blæse godt igennem af vestenvinden, når havet viser tænder og havskummet fyger over sandet. Gåturen kan også gå gennem det bølgende klitlandskab eller til Ringkøbing Fjord, hvor Vinterleje Havn og Kirkehavnen bag Haurvig Kirke altid er et besøg værd. Tager I cyklerne med, giver cykelstien gennem Holmsland Klit fra Nymindegab til Søndervig mulighed for mange gode udflugter. Køreturen til surfpladsen syd for Hvide Sande tager knap ti minutter, og i Hvide Sande finder I butikker, supermarkeder, fiskerøgerier og mange gode spisesteder.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.