Velholdt sommerhus på højtliggende klitgrund i Haurvig
Hus-ID: 5526Dette fine sommerhus har en skøn beliggenhed på den lukkede Baunebjergvej i Haurvig. Fra både stuen, køkkenet og terrassen kan du nyde udsigten til områdets klitter og lillafarvede lyng – når du altså ikke slapper af i husets sauna eller sover længe på et af de tre soveværelser.
Velkommen indenfor
Saunaen og de naturskønne omgivelser er ikke det eneste, der giver huset den helt rette feriestemning, for også stuens brændeovn, det komfortable møblement, kiploftet og væggenes lyse træbeklædning bidrager til det hyggelige helhedsindtryk. Hvis du kan lide at lave mad, vil du blive begejstret for arbejdsforholdene i det åbne køkken: Her er der alt, hvad du skal bruge for at trylle noget lækkert frem, og så kan du endda se lige ud på den fri natur og nyde det smukke indfaldslys, som karnappen giver. Trænger du til at slappe af i sofaen, er der parabol-tv med danske og mange tyske kanaler, og hvis du hellere vil tage en bog med ud i det fri, giver havedøren dig direkte adgang til terrassen.
Nyd livet udenfor
Adressen er skøn, for den kuperede naturgrund ligger dejligt tilbagetrukket på en lille sidevej, og fra grundens parkeringsareal skal du derudover følge en lille sti for at komme helt op til sommerhuset. Selvom huset ligger højt, er klitterne med til at skærme af og give læ, så udearealerne føles ugenerede, selvom du samtidig har udsyn over området. Der er terrasse på begge sider af huset, så hvis du både vil drikke morgenkaffe i solen og slutte dagen af med at grille under åben himmel, kan det sagtens lade sig gøre.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Haurvig er et herligt sted at holde til, hvis du drømmer om at tilbringe ferien i rolige og naturskønne omgivelser. Du får rig mulighed for at sænke skuldrene og indånde frisk havluft, når du går ture i det lukkede sommerhusområde eller begiver dig ud i det omkringliggende klitlandskab, og stranden venter bare 600 meter væk, hvis du får lyst til en dukkert i Vesterhavet. Fra sommerhuset kan du også gå en dejlig tur til Vinteleje Havn ud mod Ringkøbing Fjord, og hvis du elsker at cykle, kan du begive dig af sted på Holmsland Klits gode cykelstier – for eksempel til Hvide Sande, der ligger cirka ti kilometer mod nord.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv