Lækkert feriehus til fire med pa­nora­maud­sigt til Ring­kø­bing Fjord

Hus-ID: 703
Slusen 3, Hvide Sande Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Udsigten fra dette lækre sommerhus er i absolut topklasse, for huset er et af Slu­se­hu­se­ne, der ligger direkte ud til stran­den­gen og Ringkøbing Fjord, og derfor er her et billedskønt panorama til fjorden fra første parket. Fe­ri­e­hu­set har sen­ge­plad­ser til fire personer, og med et stort op­holds­område, en ugeneret solgård og en sydvendt terrasse har I masser af plads at brede jer på inde såvel som ude.

Indendørs

Som­mer­hu­set byder på to soveværelser med to sen­ge­plad­ser hver, så her er både plads til to vennepar eller børne­fa­mi­li­en. Det ene soveværelse har tv og direkte adgang til solgården, mens det andet har tv, udsigt til fjorden og adgang til den sydvendte terrasse. De to badeværelser krydrer fe­ri­e­da­ge­ne med wellness, for det ene byder på et spabad, mens det andet har bru­se­ni­che og sauna. Fe­ri­e­bo­li­gen fuldendes af et stort, åbent op­holds­område med loft til kip, brændeovn, et gennemstrømmende ly­sind­fald og en skøn udsigt til fjorden, der alt sammen skaber en pragtfuld rumop­le­vel­se. I det ve­lud­sty­re­de køkken kan I være sammen om mad­lav­ning og måltider, og stuens so­faar­ran­ge­ment er stedet, hvor I kan se film, surfe på in­ter­net­tet eller streame tv-serier.

Udendørs

Den storslåede pa­nora­maud­sigt til fjorden kan I nyde dagen lang i solens varme skær på den sydvendte terrasse. Solgården er ufor­styr­ret og byder på læ, hvis brisen tager til, og her har I et oplagt sted at servere lækker mad fra grillen. Med til fe­ri­e­hu­set hører en garage, og som en fin detalje er her et udhus med et bryggers, der byder på va­ske­ma­ski­ne, tørre­tum­b­ler, fryser samt et grovkøkken, hvor lyst­fi­ske­ren kan rense fisk.

Be­lig­gen­hed

Fe­ri­e­bo­li­gen er et oplagt valg til lyst­fi­ske­re, for der er få skridt til fi­ske­plad­ser­ne ved Af­van­dings­slu­sen, hvor I kan kappes med sælerne om at fange sild og andre fisk. Fjord­fi­sker­ne lander frisk fisk i Ty­sker­hav­nen et par minutters gang fra adressen, og I har også kun en kort gåtur til bageren, slagteren og flere gode fi­ske­hand­le­re. Stierne langs fjorden inviterer til lange gåture ved vandet, og har I cykler med, kan I bruge de gode cy­kel­sti­er, der bugter sig gennem naturen på Holmsland Klit. Hvide Sande byder på mange gode spi­se­ste­der, og her er gode sur­f­plad­ser og skønne, langstrak­te sand­stran­de ved Ve­ster­ha­vets brusende bølger.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

4 voksne
104 m² hus
Bygget i 2004
Panorama
Fjor­dud­sigt
Fjern­var­me
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

20 m til kysten
300 m til re­stau­rant
14,0 km til golfbane
200 m til svømmehal
20 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse