Moderne indrettet feriehus med badekar, sauna og fjordudsigt
Hus-ID: 723I får en skøn ramme om ferielivet her på Slusen 23 centralt i Hvide Sande. Rækkehuset, I finder her på adressen, er lyst og indbydende indrettet, og så ligger det med skøn udsigt til Ringkøbing Fjord og i kort gåafstand fra bymidten.
Indendørs
Hvis I er lystfiskere, har I kig på den helt rette feriebolig. Det skyldes ikke kun den attraktive beliggenhed ved havnen og byens gode fiskespots, men også på grund af husets faciliteter. Ved indgangen ligger nemlig et bryggers, der har fiskerensebord og fryser – og i øvrigt også vaskemaskine og tørretumbler, så I kan friske feriegarderoben op undervejs. Og uanset om I har været ude med snøren eller har oplevet Hvide Sande på anden vis, er det skønt at have en lækker feriebolig som denne at vende hjem til efter dagens oplevelser. Rækkehuset måler 116 m2 fordelt på to plan, og planløsningen med to soveværelser, to badeværelser, et spisekøkken og en stue egner sig godt til fire personer. I stuen er der fladskærm med kabel-tv såvel som brændeovn, og hvis I virkelig skal slappe af, der god plads og endog en sauna og et dejligt 200 liters badekar fordelt på stueetagens to badeværelser. Fjordudsigten kan I nyde fra førstesalens stue og fra soveværelset i stueplan, så lige når I slår øjnene op, kan I vurdere, om det er vejr til at fiske eller nyde livet på terrassen.
Udendørs
To skønne udearealer vender lige ud mod fjorden, nemlig en lille altan på f ørstesalen og en terrasse i stueplan. Begge er sydvendte og dejligt solrige, og hvis det skulle ske, at I får nok af fjordudsigten, kan I slå jer ned i den aflukkede gårdhave på den anden side af huset.
Beliggenhed
Få meter fra sommerhuset venter Ringkøbing Fjord, og hvis I går langs med vandet, kommer I hurtigt til en lille legeplads og de gode fiskepladser ved Hvide Sandes afvandingssluse. Syd for slusen ligger bymidten med sit gode udvalg af spisesteder, røgerier og butikker, og hvis I bevæger jer mod nord, kommer I hurtigt til Tyskerhavnen, der er et af byens ældste og mest atmosfærefyldte fiskemiljøer. Hvis I vil surfe i fjorden eller prøve vandski og wakeboard i Hvide Sandes kabelpark, har I 2,5 kilometer til Westwind Nord, og Vesterhavet og de flotte strande kan I gå til på cirka et kvarter.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.