Dejligt sommerhus med fuldtudstyret anneks nær Vesterhavet
Hus-ID: 787Midt i Hvide Sande og bare 250 meter fra Vesterhavet finder I dette dejlige sommerhus, der ligger på en tilbagetrukket grund sammen med et velindrettet anneks. I annekset er der tekøkken og badeværelse, så det fungerer som sin egen lille boligenhed, og derfor kan I roligt invitere familien eller vennerne med på ferie.
Indendørs
I alt er der sengepladser til seks voksne og to børn her på adressen, og takket være det fuldtudstyrede anneks har alle gæster mulighed for at trække sig lidt tilbage, hvis hele ferien ikke skal foregå i samlet flok. I hovedhuset består stueplan af et velindrettet køkken og en stor stue med et skønt lysindfald. Der er også et rummeligt badeværelse med både bruseniche og hjørnespa, og i entréen er der vaskemaskine og en ekstra fryser. En trappe fører jer op til førstesalen, hvor I mødes af den skønneste udsigt over klitlandskabet på reposen, og herfra har I adgang til to store soveværelser. Her er der plads til fire voksne og to børn, mens de sidste to sengepladser findes i annekset sammen med en lille spiseplads, et tekøkken og et badeværelse med bruser.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en tilbagetrukket og delvist indhegnet grund på 606 m2. Både ved huset og annekset er der terrasser mod syd, så her kan I slappe af i solrige omgivelser. Det er også muligt at slænge sig i hængekøjen, mens børnene boltrer sig og spiller bold på græsplænen. Foran huset kan I nyde morgensolen på flisearealet, og i indkørslen er der god plads til at parkere to biler.
Beliggenhed
Fra Vesterhavsvej tager det kun fem minutter at gå til Hvide Sandes bymidte, så I har butiksliv og lækre restauranter inden for nem rækkevidde. Vil I se Vesterhavet eller ligefrem have en dukkert, kan I bare tage turen over klitterne, før I står på den dejlige sandstrand, der egner sig godt til både badeture og surfing. I kan fiske fra molerne, og i Hvide Sande Havn er der også flere gode fiskepladser. Ringkøbing Fjord er desuden lige i nærheden, og her er der flere surfspots – inklusiv en kabelpark, hvor I kan stå på vandski og wakeboard. Til fods eller på cykel kan I tage ud af byen for at opleve Holmsland Klits smukke naturomgivelser.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.