Ferielejlighed til to i hjertet af Hvide Sande
Hus-ID: 803Få skridt fra kajen og midt imellem butikkerne og spisestederne i Hvide Sandes centrum finder I denne ferielejlighed, der er klar til at danne rammen om jeres fridage. Ferielejligheden har sovepladser til to personer, og I kan glæde jer over et lyst og komfortabelt opholdsrum samt en sydvendt lukket altan. Alle fornødenheder har I lige omkring jer, og Vesterhavet og stranden venter kun 750 meter fra hoveddøren.
Indendørs
Ferielejligheden ligger på første sal, og ejendommen byder på elevator. Lejligheden er lækkert indrettet, og akustikloftet sørger sammen med et skønt lysindfald for en behagelig atmosfære. Soveværelset er udstyret med dobbeltseng og tv. Med masser af skabsrum har I også plads til garderoben til både de varme solskinsdage og de køligere dage med ustadigt vejr. Badeværelset er indrettet med bruseniche og væghængt toilet, og som en fin detalje er her også en vaskemaskine i praktisk ståhøjde. I opholdsafdelingen glider køkkenet og stuen i ét, og køkkenet er funktionelt indrettet, mens retterne let serveres ved spisebordet. I sofaarrangementet kan I slappe af med gratis wi-fi, og her er tilmed tv. Et skrivebord giver også plads til at planlægge dagens udflugter eller skrive postkort til dem derhjemme.
Udendørs
Ferieboligen fuldendes af en lukket altan, der fungerer som en lille, hyggelig havestue. Her kan morgenkaffen nydes sammen med solopgangen, mens byen nedenfor vågner og begynder dagen.
Beliggenhed
Når I træder ud gennem ejendommens hoveddør, lander I lige i det pulserende byliv i hjertet af Hvide Sande. Få skridt fra døren har I en bred vifte af spændende butikker, fiskehandlerne er altid klar med havfriske specialiteter, og byens spisesteder byder på noget for enhver smag og pengepung. Byens havnemiljø emmer at autentisk charme og atmosfære, og her er masser af muligheder for at se fiskerne lande fisk eller sælerne spejde efter sild. Stranden ved Sydmolen er stedet, hvor surferne og paddleboarderne boltrer sig, og stranden inviterer til lange gåture langs vandet eller solbadning krydret med en frisk dukkert. Her er gode forhold for lystfiskeri ved havnen, Ringkøbing Fjord byder på gode muligheder for at dyrke vandsport, og byen omkranses af Holmsland Klits skønne natur. Lejere har desuden gratis adgang til den lokale svømmehal.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande).
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Hvide Sande Svømmehal
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv