Lille perfekt feriehus til den lille familie på 4 personer tæt på Ebeltoft
Hus-ID: 84154Velkommen indenfor
Dette lille fine feriehus er til den mindre familie, som ønsker et lille egoisthus. Her er 2 værelser det ene har to elevationssenge, det andet en dobbeltseng og et funktionelt badeværelse mellem de to værelser. Husets køkken ligger i åben forbindelse med stuen og spisestuen, så her kan alle deltage, lige meget om der skal laves mad eller spilles spil. Det er bare med at komme afsted og finde den indre ro og fred frem som huset virkelig indbyder til.
Nyd livet udenfor
Huset ligger højt på grunden og det skaber en smukt udsyn over området. Hvis du går op på den øverste del af grunden, kan du sidde og nyde en endnu flottere udsigt nemlig ”havkik” sammen med den dejlige morgenkaffe eller the. Er du rigtig tidligt oppe kommer der af og til nogle af skovens dyr forbi. Harer, dådyr og måske en ræv kan ses og ikke mindst kan man nyde nattergalens sang i sommerens løb.
Huset har også en dejlig terrasse med havemøbler og grill, så når vejret tillader det, er det bare med at finde noget godt at lægge på grillen og dække havebordet, så naturen kan komme helt tæt på. Og er man mere til bål, er der også en bålplads nederst i haven.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Boeslum Bakker er et fantastisk kuperet område med en meget smuk udsigt over marker og skove, tæt på en dejlig sandstrand. Området omkring Ebeltoft har også strande mod både vest og syd. Boeslum Strand er en smuk hvid sandstrand, delvist dækket af grønt græs og blomster. Vandet er klart og rent, og bliver hurtigt dybt. Der er faciliteter som toiletter og en iskiosk på stranden. Fra stranden kan man nyde udsigten til Jernhatten, et populært udflugtsmål, samt til den lille ø Hjelm.
Området har nem adgang til golfbanen og Ebeltoft By med dens mange seværdigheder. Her kan man blandt andet besøge det gamle Rådhus, hvor folk fra nær og fjern kommer for at blive gift. Byen byder også på mange små specialbutikker og fortovsrestauranter i de brostensbelagte gader. På havnen ligger Glasmuseet, en førende institution inden for moderne glaskunst. Her findes flere gode butikker og spisesteder, samt friske fisk hver dag. Med en kort køretur på omkring en time kan man besøge både Kattegatcentret i Grenaa og Nordens største forlystelsespark, Djurs Sommerland, med et væld af aktiviteter for alle aldre.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv