To­tal­renove­ret feriehus centralt be­lig­gen­de i Hvide Sande

Hus-ID: 8807
Baunevej 7, Hvide Sande Strand og By
6 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Baunevej 7 er det helt rette sted at holde ferie, hvis du drømmer om at bo tæt på Hvide Sandes hyggelige bymidte, de gode fi­ske­mu­lig­he­der ved slusen og den dejlige sydstrand. Her på adressen har du kort gåafstand til alle byens tilbud, og når du ikke er ude på eventyr, kan du nyde fe­ri­e­li­vet i det moderne indrettet sommerhus og på den skønne terrasse.

Velkommen indenfor

Det gule mur­stens­hus er blevet to­tal­renove­ret i 2024, og inden døre er der hele 124 m2 at brede sig på, så med andre ord får du en lækker og rummelig ramme om nattesøvn, af­slap­ning og sociale stunder. Rummene er ind­ret­te­de, så I nemt kan være seks personer samlet, og faktisk er sen­ge­plad­ser­ne fordelt på fire soveværelser, hvilket giver jer en vis flek­si­bi­li­tet – for eksempel hvis familiens teenager gerne vil sove for sig selv, eller hvis du vil skåne de andre for din snorken. Når I alle vil hygge jer sammen, er stuen det oplagte sted at hænge ud. Den kom­fortab­le so­faaf­de­ling er sådan én, I straks kan føle jer hjemme i, og spi­se­bor­det indbyder til lækre måltider og gode samtaler. Hyg­ge­snak­ken kan selvfølgelig også blomstre, når I hjælpes ad med at lave maden i det flotte og ve­lud­sty­re­de køkken.

Nyd livet udenfor

Når familien vil lege, solbade og grille, er det i baghaven, hele her­lig­he­den foregår. Haven er stor og godt afskærmet af plankeværk og husets gule mure, så det føles meget roligt og ugeneret på trods af den centrale adresse i byen. Græsplænen står helt skarpt takket være en robotplæneklipper, og terrassen er et skønt sted at slå sig ned med en kop iskaffe, mens børnene spiller bold – hvis altså ikke du selv vil deltage i de fysiske ud­fol­del­ser. Ud mod vejen er der både en indkørsel og en garage til parkering af bilen, og i husets skur har du plads til at opbevare elcykler, sur­fud­styr, barnevogn eller andet i tørvejr.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Som­mer­hu­set ligger på en lille vej på søndersiden af Hvide Sandes sluse, bare en ganske kort gåtur fra butikker og re­stau­ran­ter og dejligt tæt på såvel Ringkøbing Fjord som Ve­ster­ha­vet. For eksempel er der kun 500 meter til Hvide Sande Sydstrand, der byder på hvidt sand både indenfor og udenfor molen – her kan du bade i det salte vand, og når vej­r­for­hol­de­ne er til det, er det også et populært sted at surfe. Lyst­fi­sker­ne kan blandt andet prøve lykken ved et af de gode fi­skes­pots på havnen, og hvis du hellere vil have, at andre håndterer fiskene for dig, kan du handle i en af byens fi­ske­hand­le­re eller gå på re­stau­rant. Skulle vejret indbyde til indendørs ak­ti­vi­te­ter en dag, har du som lejer af huset gratis adgang til Fi­ske­ri­ets Hus, der har både museum og akvarie, og til Hvide Sande Svømmehal, der lokker med sauna, spabad, rut­sje­ba­ne og flere bassiner.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.


Andre faciliteter

6 voksne
124 m² hus
555 m² grund
Bygget i 1969
Renoveret i 2024
Cen­tral­var­me
Fjern­var­me
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 4
Stue

Afstande

500 m til stranden
500 m til kysten
400 m til indkøb
400 m til re­stau­rant
15,0 km til golfbane
1,3 km til svømmehal
250 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

Hvide Sande Svømmehal

Gratis adgang til at­trak­tio­ner

Fiskeriets Hus

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse