Sommerhus midt i skoven 580 meter fra Fjellerup Strand - 6 personer
Hus-ID: 8830Velkommen indenfor I den dybe, tætte skov gemmer dette sommerhus sig blandt træernes grønne løv. Det er et sted, hvor hvert hjørne oser af hygge og varme, og hvor naturens nærvær føles som en kærkommen omfavnelse. På verandaen breder sig en atmosfære af afslapning og samvær, med en terrassevarmer og et læhegn, der skaber en behagelig kokon, så du kan sidde ude længe. Over hovedet svajer vinrankerne og giver en følelse af at være på en sydlandsk terrasse midt i den danske skov. Køkken med sommerhusstemning og et strejf af landlig idyl. Her kan du tilberede dejlig feriemad, mens du holder øje med de mindste og sludrer med de ældste. I stuen danser flammerne fra brændeovnen, og i hjørnet er spisekrogen med rustik slagbænk, hvor du kan nyde maden med udsigt til den fortryllende skovgrund udenfor. Sommerhuset byder på to hyggelige soveværelser - begge med dobbeltseng og en sovehems, hvor du kan lade drømmene flyve frit under det skrå loft. Badeværelset er indrettet med alt, hvad du behøver for at føle dig velkommen og komfortabel.
Nyd livet udenfor Den kuperede skovgrund strækker sig som en uendelig oase af eventyr. Her er græsset vildt og frodigt og kun en lille del af det bliver klippet, så naturen har frit spil her med et smukt resultat. En bålplads inviterer til hyggelige aftener under stjernerne, mens skovens dufte og lyde omgiver dig, ilden knitrer og du griller skumfiduser eller bager pandekager. Svalt hjørne med sandkasse og når du trænger til at forfriske dig, kan du nyde et brusebad i udebruseren under åben himmel og midt i skoven.
Kom tæt på de lokale oplevelser Fjellerup Strand er en gammel fiskerby og i dag et attraktivt ferieområde ved Djurslands dejlige nordkyst. Her er både bager, brugs og restauranter. Stranden er meget børnevenlig og byder på dejligt lavt vand og hovedsagelig sandbund. Naturen på og bag nordkysten er vidunderligt varieret med et utal af små stier og veje, der går på kryds og tværs i naturen og som er ideelle til smukke vandreture og cykelture. Børn elsker at finde gemte sten i de hule træer i Troldskoven. Lystfiskerne kan se frem til de bedste betingelser og windsurferne tiltrækkes på magisk vis af Fjellerup. Hvis du ikke har succes med at fiske, kan du købe frisk fisk flere steder. Besøg smukke Meilgård Gods Slot, hvor du kan nyde kulinariske lækkerier på Slotskroen, de historisk vigtige stenhuler ved Tustrup og de såkaldte Stendysser. Nordens største sommerland - Djurssommerland ligger et kvarters kørsel væk og de har det med at komme med en ny og vild aktivitet næsten hvert år. Kører du blot en halv time, så kan du også nå populære attraktioner som Skandinavisk Dyrepark, Ree Park Safari og det spændende Kattegatcenter i Grenå. Og så er der i øvrigt alt det andet på Djursland ikke at forglemme.
facility.otherFacilities
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv