Hygge i fiskevenligt sommerhus med vildmarksbad
Hus-ID: 8987Velkommen indenfor
til et hyggeligt ferieophold i dette charmerende, ældre sommerhus, hvor du virkelig kan mærke roen og trække vejret frit. Huset, der giver dig en dejlig base, hvor du og familien kan nyde en afslappet ferie. Praktisk og funktionelt hvidt køkken, hvor du kan tilberede lækre måltider, mens du nyder selskabet i den åbne stue, der er fyldt med magelige møbler. Her kan du nyde varmen fra brændeovnen, mens du slapper af og hygger om hundene og børnene. I forlængelse af stuen er udestuen, der giver ekstra plads til både leg og hygge. Det er et perfekt sted til at spise "ude" en dag, hvor der sol og lidt køligt. Huset har to hyggelige soveværelser, badeværelse og entre. I annekset finder du et ekstra værelse, der er udstyret med både TV og PlayStation samt 3 sovepladser – ideelt til de store børn eller bedsteforældre, der trænger til lidt fred og ro,
Nyd livet udenfor
Udenfor venter skønne oplevelser. Grunden er perfekt til udendørs leg, aktivitet og afslapning. Den solrige terrasse med grill giver dig mulighed for at nyde middagen under åben himmel. Fiskerensepladsen gør det nemt at tilberede dagens fangst, og gyngestativet og sandkassen vil bringe masser af glæde for de mindste. Vildmarksbadet, som ligger lige ved siden af annekset, giver dig den perfekte mulighed for at varme dig op under stjernerne, mens du bare nyder stilheden og den friske luft. Der er også en ekstra terrasse ved annekset, hvor du kan finde dit helt eget hjørne af ro.
Giv dig selv en pause i en vidunderlig, afslappende atmosfære – du vil ikke fortryde det!
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset er beliggende i et meget naturskønt område på det nordlige Djursland. Stranden ved Store Sjørup er et af Djurslands mest særprægede badeområder. Inde ved kysten er der mest fjordpræget bund, men går du ud over det lave vand, kommer du til sandbanker og så er der hav, så langt øjet rækker. Stranden kan næsten sammenlignes med et vadehav med tydelig forskel på flod og ebbe, tidevands render og småsøer af saltvand. Omkring 10 km fra huset ligger det lille færgeleje Udbyhøj med en lille lystbådehavn og gode fiskemuligheder. Herfra er der kabeltrukket færge mod Randers siden og tager du færgen over, finder du en fin hvid badestrand med blåt flag og med noget af Danmarks reneste badevand. Er du ikke til færgeture, så anbefaler vi et besøg i Fjellerup som ligger 20 min. fra huset. Her kan du besøge en lækker badestrand samt spise ved blandt andet Danmarks bedste vaffelbutik.
Har du lyst til andre naturoplevelser kan Kyst og Fjord Centret anbefales. Et besøg på Gl. Estrup Slot, stendysserne ved Tustrup samt Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland, kan også anbefales. Der er masser af oplevelser på hele Djursland.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv