Dejligt sommerhus med unik havudsigt
Hus-ID: 6780Velkommen indenfor
Skønt sommerhus beliggende på stor naturgrund. Sommerhuset er godt indrettet med en lille entre med adgang til lys og hyggelig stue med sofa- og spisekrog samt åbent funktionelt køkken med blandt andet opvaskemaskine. Stuen har TV med både danske og tyske-kanaler samt en lille brændeovn, hvis aftenerne skulle blive lidt kølige eller der bare skal hygges. Der er adgang til den hyggelige og delvist overdækkede terrasse fra stuen. Huset har fire gode soveværelser - det ene med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og de to sidste med hver en enkeltseng. Husets badeværelse er udstyret med toilet og bruseniche. I annekset er et ekstra toilet samt vaskemaskine og tørretumbler. Dette sommerhus er en lille perle og et godt udgangspunkt for en fantastisk ferie, hvor beliggenhed har en betydning.
Nyd livet udenfor
Huset ligger højt oppe på en stor og hyggelig naturgrund, så udsigten er fantastisk. Grunden giver flere muligheder for at sidde ude og nyde dagens oplevelser med lidt lækkerier fra bornholmske producenter. Hunde og børn kan løbe og lege på græsplænen uden risiko på anden trafik. Huset har en dejlig terrasse foran stuen, hvor man kan sidde i havemøblerne og nyder bølgerne på Østersøen og bådene, som sejler langs med klippekysten eller langt ude på Østersøen. Der kan parkeres ved huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset er unikt beliggende med kun 125 meter ned til "egen" klippekyst. Derudover er huset tæt beliggende på Allinge by, her kan du foretage de daglige indkøb eller måske finde en café ved havnen og nyde livet på havnen. Allinge har et godt og varieret udbud af spisesteder, så en frokost på røgeriet eller en middag på det Gamle Posthus er bare nogle af mulighederne. Du kan tage en dukkert ved Næs, der er en god og børnevenlig sandstrand, Nordbornholm har storslået natur som indbyder til vandre- og cykelture og naturligvis et besøg på Hammershus. Vi ønsker jer en god ferie.