Hyggeligt træhus med skøn atmosfære og stor, ny terrasse
Hus-ID: BV109Velkommen til dette charmerende sommerhus, der bare oser af feriehygge og afslapning. Huset ligger for enden af en lukket vej, og samtidig har I nem adgang til butikker og spi sesteder i Blåvands bymidte. For børnefamilien eller venneparrene, der gerne vil holde ferie i fredfyldte omgivelser, er dette sommerhus et oplagt valg.
Indendørs
Hvis I mener, at en ferie ved vestkysten helst skal foregå i et traditionelt træsommerhus, føles det helt rigtigt at tjekke ind på Hedetoftvej 29. Her er der nemlig klassisk charme for alle pengene – inklusiv loft til kip, trælister på væggene og brændeovn i stuen. Fladskærms-tv’et, der blandt andet har Chromecast tilsluttet, hører blandt de moderne glæder i huset, og der er også wi-fi-forbindelse, så I kan sende feriefotos til familien og google jer frem til sjove aktiviteter i lokalområdet. Et pænt køkken ligger i åben forbindelse med stuen, og planløsningen byder også på et brusebadeværelse og tre gode soveværelser, der i alt rummer en dobbeltseng, to enkeltsenge og en dobbelt sovesofa.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en 2674 m2 stor og grøn grund, der skærmes af randbeplantning rundt om græsplænen. Grunden ligger for øvrigt for enden af en lille vej, så I kan med andre ord spille bold og havespil i rolige og ugenerede omgivelser, og de yngste feriegæster kan frit benytte sandkassen, gyngestativet og rutsjebanen. Til bilen er der carport, men det allerbedste er nu næsten den store og nye træterrasse, der ligger syd for sommerhuset. Det er et skønt sted at slikke sol i liggestolene og hyggesnakke i loungemøblerne, og om aftenen kan I samles om havebordet, mens maden steger færdig på grillen.
Beliggenhed
Selvom I bor roligt på Hedetoftvej, kommer I hurtigt frem til Blåvands midte til fods eller på cykel. Året rundt kan I finde åbne butikker og spisesteder i byen, og de smukke naturomgivelser inviterer til skønne udflugter og sjove aktiviteter på alle årstider. Den dejlige, hvide sandstrand ligger et par kilometer væk – og hvis I foretrækker en indendørs svømmetur, har I som lejere af huset gratis adgang til Oksbøl Badeland. Vil I besøge Tirpitz-museet, der er tegnet af det verdenskendte arkitektfirma BIG med Bjarke Ingels i spidsen, kan I følge områdets uforstyrrede småstier det meste af vejen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Oksbøl Badeland