Dejligt sommerhus med lukket solgård og flotte naturomgivelser
Hus-ID: BL1349Måske kender du allerede ”200-byen” i Rødhus? Og hvis du ikke gør, skal du endelig læse videre, for det er nemlig en skøn klynge af sommerhuse, der ligger midt i det storslåede klitlandskab i Rødhus. Og lige her, for enden af vejen og bare 250 meter fra Vesterhavet, står dette lyse og velindrettede hus med tilhørende solgård klar til at danne rammen om din næste ferie.
Velkommen indenfor
Det er tydeligt at se, at der er gjort meget ud af indretningen, så du kan slappe af i stilfulde og komfortable omgivelser. Planløsningen er også god, for stue og køkken ligger i åben forbindelse, så det er muligt at hyggesnakke på tværs af rummet, hvis en eller to personer laver mad og resten af selskabet sidder i sofaafdelingen nær brændeovnen. Lysindfaldet er godt, og gennem det store, vestvendte vindue kan du se lige ud i solgården og videre mod klitterne. Soveværelser er der to af, og selv badeværelset er indrettet på smagfuld vis, så morgenbadet kommer til at foregå i et indbydende rum.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til sommerhusets lukkede solgård, der er dejligt ugeneret takket være det omsluttende murværk. Gården er stor og solrig, og der er havemøbler og liggestole af god kvalitet, så du rigtigt kan koble af og nyde driverlivet. Tag for eksempel sommerfrokosten med ud i det fri – og glæd dig til en efterfølgende middagslur i den friske luft. Over gårdens mure kan du se de marehalmsklædte klitter løfte sig op mod himlen, og synet bliver bestemt ikke mindre flot, når solen er på vej ned og begynder at farve omgivelserne i orange og lyserøde nuancer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset har en attraktiv placering i 200-byen, for det ligger helt for enden af vejen og lige ud til det åbne landskab. Fra den rolige bebyggelse kan du følge stierne ud i den smukke natur, og der er bare 250 meter at gå, hvis det er Rødhus Strand og Vesterhavet, der trækker. En gåtur langs med kysten er flot i al slags vejr, og hvis du bliver fristet til at springe i bølgerne, kan du bagefter slænge dig på et tæppe i sandet – det er lige sådan, en rigtig strandferie skal være. Vil du nyde naturen på mere aktiv vis, får du rig mulighed for at cykle og vandre, blandt andet i Blokhus Klitplantage, der breder sig lidt længere mod nord på vejen mod badebyen Blokhus.
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barne senge hos os i Feriepartner Blokhus. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.