Familievenligt sommerhus i høj kvalitet i hjertet af Blokhus
Hus-ID: BL509Dette fine sommerhus ligger så tæt på den hyggelige bymidte i Blokhus, at det kun tager to minutter at gå hen til Torvet og den nærmeste isbutik. Stranden har du også lige i nærheden, og det er nemt at komme frem til den lokale klitplantage – når du altså ikke hellere vil hygge dig hjemme i sommerhusets lyse og indbydende omgivelser.
Velkommen indenfor
Du får en skøn ramme om hyggestunderne i det 144 m2 store sommerhus. Opholdsafdelingen er stor, og den åbne forbindelse mellem køkkenet, stuen og havestuen har en god effekt, for de store vinduer inviterer generøse mængder af dagslys ind, og selv når du og dine kære hygger jer med boglæsning, madlavning og leg hver især, kan I nyde hinandens selskab. Sommerhusets høje kvalitet kan blandt ses på det moderne køkken, hvor du har alt det nødvendige for at trylle noget lækkert frem. Selv badeværelset er rummeligt, og på de to soveværelser er der sengepladser til seks personer.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets baghave er en skøn og ugeneret oase, for den er lukket helt af med plankeværk og tæt buskads ind mod naboerne. Du kan smutte direkte derud fra havestuen, og når du sidder i en solstråle og nyder freden på den sydvendte terrasse, er det slet ikke til at forstå, at du har bymidten lige ved siden af. Men det er nu en rar detalje, for eksempel hvis du finder ud af, at I er løbet tør for mælk, lige inden kaffen skal skænkes. Hvis du eller en af de andre i familien vil hen i den lokale SPAR for at handle, er der ingen grund til at køre bilen frem – den kan bare blive holdende på flisearealet foran huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Takket være den centrale adresse har du alle bymidtens tilbud lige om hjørnet. Måske er det en brunch på en hyggelig café, der frister – eller hvad med en stor isvaffel på Torvet, inden du vender helt hjem fra badeturen? Aftensmaden kan bestå af friskfanget fisk, pizza eller noget helt tredje, alt efter hvilken restaurant, du vælger, og der er selvfølgelig også mulighed for at handle ind, hvis du vil spise hjemme i sommerhuset eller tage en picnickurv med ned på stranden. Vesterhavet ligger bare 375 meter fra huset, og Blokhus Klitplantage kan du også nemt nå til fods. Her finder du blandt andet Gateway-området, der byder på naturlegeplads og andre aktiviteter, og det er også her, plantagens MTB-spor begynder.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Blokhus. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Blokhus Feriecenter
Rengøring inklusiv