Sommerhus beliggende på en utroligt flot og skovklædt naturgrund
Hus-ID: BL565Virkelig skønt sommerhus i fredelige omgivelser på dejlig naturgrund Dette sommerhus ligger på en utroligt flot og skovklædt naturgrund i rolige omgivelser tæt på skov og klitter i Rødhus. Det perfekte sted for hele familien til at nyde en afslappet ferie. Brænde kan frit afbenyttes.
Indretning
Huset har al tænkelig komfort og er meget hyggeligt indrettet. Opholdstuen, som står i åben forbindelse med køkken-/alrummet og har loft til kip er meget personligt indrettet med bl.a. brændeovn, flot sort læderarrangement, radio med CD-afspiller, TV med DVD-afspiller samt gratis trådløst internet. Godt indrettet køkken med bl.a. opvaskemaskine, komfur med keramiske plader, køleskab samt mikrobølgeovn. Dejligt badeværelse med bruseniche, WC, gulvvarme, vaskesøjle, spabad samt direkte adgang til husets sauna. 2 soveværelser med henholdsvs 1 dobbeltseng og 1 værelse med 1 køjeseng samt 1 enkeltseng. Derudover er der i forbindelse med stuen en alkove med 2 sovepladser. Huset er dog til maks. 6 personer.Et virkeligt dejligt lille hus til familien der søger fred og ro i et smukt naturområde.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund omgivet af træer og buske og hvor I derfor er sikre på en høj grad af privatliv samt ro og fred. Til sommerhuset hører en nybygget, stor sydøstvendt terrasse, hvor man kan nyde de lange lyse danske sommeraftener og tænde op i grillen. Her er der naturligvis også diverse havemøbler, liggestole og parasoltil rådighed for husets gæster. På grunden er der også et ekstra område med terrassemiljø som ligger lidt væk fra huset og som virkelig giver oplevelsen af at sidde i naturen.
Beliggenhed
Rødhus er et natursmukt og roligt område ca. fem kilometer syd for den kendte og populære ferieby Blokhus. Sommerhuset ligger ca. 1,8 km. fra stranden og Vesterhavet og uanset om man er vild med at bade, eller foretrækker en lang gåtur på stranden så kan man få sit ønske opfyldt her. Rødhus Kirke er Danmarks næstmindste kirke og derfor altid et besøg værd. Kirken er udelukkende oplyst af levende lys. Området omkring Rødhus er præget af store, smukke klitplantager, som er velegnet til trave- og cykelture. Her kan man næsten med garanti komme helt tæt på områdets rige dyreliv og betragte både fugle, dådyr, harer, fasaner og andet vildt.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv