Efterspurgt drømmehus med unik beliggenhed tæt på Vesterhavet.
Hus-ID: BL547Efterspurgt sommerhus med unik beliggenhed tæt på Vesterhavet.
På en af de bedste adresser i Blokhus finder man dette dejlige feriehus med flot indretning og skønne terrasser.
Indretning
Sommerhuset benyttes en del af ejerne selv, hvilket tydeligt mærkes i den hyggelige og personlige indretning. Her er varmt og venligt, og man føler sig hjemme fra start til slut. Med tre værelser er her plads til en stor familie, og på det store og moderne badeværelse kan man koble helt af i spabadet efter en sjov dag ved Vesterhavet. Køkkenet er udstyret med alle tænkelige hjælpemidler og ligger et par trin op ift. spisestuen og stuen, hvor man kan nyde udsigten til den smukke naturgrund gennem de store vinduer. Eller bare slappe af i sofaen foran brændeovnen med en god bog og lade feriestemningen indfinde sig. Bemærk, at bilen parkeres nedenfor huset, og at der er trapper op til indgangen.
Udendørs
Den flotte og kuperede naturgrund ligger højt og er omgivet af store, gamle fyrretræer, som skærmer godt af for vinden. Den høje beliggenhed gør også, at man kan færdes helt ugeneret udendørs i fred og ro for naboer og forbipasserende. På den store sydvendte træterrasse er der god plads til at spise og solbade, og er man heldig, kan man opleve lidt af områdets dyreliv helt tæt på.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et stort sommerhusområde mellem Blokhus og Hune. Den ene vej har man Vesterhavet, shopping, restauranter og badeland i Blokhus, og den anden vej har man Gateway Blokhus med stor naturlegeplads, Sandskulpturfestival, Anne Just’s Have og cykeludlejning i Hune. Kører man et par kilometer længere, finder man Faarup Sommerland med sjov, spænding og forlystelser for hele familien.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv