Velindrettet ferielejlighed supercentralt i Blåvand
Hus-ID: BV161Denne fine ferielejlighed ligger lige midt i Blåvand – og selvom adressen er supercentral, har I stadig udsigt til et åbent naturlandskab fra tagterrassen.
Indretning
Lejligheden ligger på første sal i en gedigen ejendom fra 2002, så I bor lidt hævet og tilbagetrukket over livet på gadeplan. Inden døre kan I brede jer på 84 m2, som er fordelt på to soveværelser, et badeværelse, et køkken og en stue – kort sagt en fornuftig planløsning, uanset om I er på ferie med vennerne eller familien. Alle rum er indrettet med pæne og komfortable møbler, inklusiv stuen, hvor I kan samles om spisebordet og slænge jer i den store sofa. Det er en helt særlige oplevelse at nyde solnedgangen fra husets store panoramavinduer. I køkkenet er der godt med arbejdsplads og et glimrende udvalg af hårde hvidevarer, og der er også vaskemaskine, så I ikke behøver at pakke den helt store feriekuffert.
Udendørs
I forlængelse af lejligheden har I adgang til en dejlig tagterrasse, som er udstyret med havemøbler. Terrassen vender mod vest, så I kan slutte dagen af I de sidste solstråler, mens I skuer ud over de naturskønne omgivelser.
Beliggenhed
Med sådan en beliggenhed har I alle Blåvands tilbud og det summende ferieliv lige i nærheden. I kan starte dagen med at hente morgenbrød hos den lokale bager – og hvis I løber tør for mælk i løbet af brunchen, kan I være tilbage fra supermarkedet, inden kaffen er blevet kold. Butikker, restauranter og isbutikker ligger alt sammen tæt på, og samtidig er stranden i kort gåafstand fra lejligheden. Det er også nemt at komme ud i naturen, eksempelvis til Kallesmærsk Hede, der breder sig nord for Blåvand. En af byens attraktioner er desuden den tyske forsvarsstilling Tirpitz, som er blevet omdannet til et spændende museum.
GRATIS!Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv