Rummeligt sommerhus i hjertet af Blåvand
Hus-ID: BV368Dette dejlige sommerhus ligger lige i hjertet af Blåvand – meget tæt på hovedgadens butikker og spisesteder og blot en dejlig gåtur fra Vesterhavets smukke strande. Bebyggelsen hedder Blåvandslyst, og det er et navn, der passer perfekt: Med skandinavisk byggestil, klukkende vandløb og små gangbroer er det i sandhed en fryd at nyde ferielivet her i det stemningsfulde område.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er nærmere præcist et rækkehus, der har en glimrende planløsning til fire personer. Inde bag den hvide træfacade er atmosfæren lys og indbydende – ikke mindst i opholdsrummet, der har loft til kip og store vinduespartier vendt mod syd. Brændeovnen står klar til at sprede en behagelig varme, og hvis du går i gang med at bage boller eller lave mad i det åbne køkken, kan duften bidrage yderligere til den rare, hjemlige stemning. Det ene soveværelse ligger på førstesalen, mens det andet er placeret i stueplan, og det er også her, du finder badeværelset. På det sidstnævnte er der skruet op for luksussen, for her kan du blive masseret af spabadets blide bobler og slappe helt af i saunaen, når du vender hjem fra en dag på stranden eller ude i den vilde natur.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en sydvendt terrasse, hvor du kan slikke sol, fordybe dig i timevis i en god bog og dele et friskgrillet måltid mad med dine kære. Det er skønt at slappe af under åben himmel, især når du kan sidde i havemøbler af god kvalitet – og når du som her har udsigt til Blåvandslysts kønne arkitektur og de grønne omgivelser. Fra terrassen har du få skridt hen til det lille vandløb og den nærmeste gangbro, og i det hele taget er der en dejligt rolig atmosfære i området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset tager det kun et par minutter at gå hen til Blåvands hovedgade og det nærmeste supermarked, og herfra kan du nemt fortsætte til fods, hvis du vil hen på et af byens gode spisesteder, tage børnene med hen i det lokale bolsjekogeri eller udfordre familien i minigolf. Gåturen til stranden tager cirka et kvarters tid, så når du får lyst til at hilse på Vesterhavet eller ligefrem springe en tur i bølgerne, kan du hurtigt være fremme. Fra toppen af Blåvandshuk Fyr har du den smukkeste panoramaudsigt over hav, strand og klithede, og vestkystens skønne natur får du rig mulighed for at udforske på udflugter til blandt andet Skallingen og Langli.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv