Lyst og indbydende sommerhus med spa, sauna og skøn solterrasse
Hus-ID: BL1615Lyst og indbydende sommerhus med spa, sauna og skøn solterrasse
På en lille, lukket vej i Blokhus finder I dette skønne sommerhus. Det er den perfekte base for livsnydere i alle aldre: Inden døre er der spabad, hems og flere dejlige opholdspladser, og ude kan I slappe af på solterrassen og lege på græsplænen.
Indretning
Sommerhuset er et nyere eksemplar fra 2010, og derfor er der mange lækre detaljer og moderne bekvemmeligheder inden døre. På det store badeværelse er spabadet og saunaen med til at forsøde tilværelsen, og der er både gulvvarme, vaskemaskine og en rummelig bruseniche herinde. Husets tre soveværelser er alle udstyret med gode dobbeltsenge, og i stuen er der fladskærm med Apple TV og parabol, når I trænger til en afslappende filmaften nær brændeovnen. Skal al tiden ikke bruges i sofaafdelingen, kan I sætte jer ved disken ind mod det åbne køkken – for eksempel når I vil holde kokken med selskab inden aftensmaden. Øverst oppe under kiploftet er der ikke bare en, men to hemse, og de kan hurtigt blive børnenes foretrukne udsigtsposter med et godt overblik over hele den lyse opholdsafdeling.
Udendørs
Grunden er med sine 1313 m2 ganske stor, så der er masser af plads til at lege på græsplænen. Der er også en trampolin til de yngste familiemedlemmer, mens både store og små kan samles på den sydvendte, delvist overdækkede træterrasse, når det er tid til at spise frokost i solen eller nyde de lyse sommeraftner.
Beliggenhed
Jægerensvej ender blindt, så det er kun et fåtal af naboer, der passerer forbi sommerhuset. Får I selv lyst til en udflugt, er der ikke særligt langt til grønne områder – inklusiv Blokhus Hundeskov, hvis I har hund med på ferie. I den store klitplantage kan I udforske de skovklædte stier til fods og på cykel, og Blokhus Gateway er helt klart et besøg værd, når I vil motionere eller lege på den flotte naturlegeplads. Er det Vesterhavet, der lokker, har I knap to kilometer til Blokhus Strand, hvor man let kan bruge dagevis på at bade og dase i sandet. Og for børnefamilier er det næsten obligatorisk at tage i Fårup Sommerland, når I bor så tæt på den populære forlystelsespark.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv