Nyopført sommerhus med stilfuld indretning og skønt terrassemiljø
Hus-ID: BL1464Et flot og velindrettet sommerhus fra 2023, der ligger på en stille vej blot en dejlig gåtur fra Saltum Strand.
Indendørs
Atmosfæren er lys og let inden døre i det 89 m2 store sommerhus – ikke kun på grund af rummenes lyse trævægge og enkle indretning, men også takket være de store vinduespartier, der inviterer solen og de smukke omgivelser indenfor. Et moderne, grebsfrit køkken er integreret med stuen, der byder på en god spiseplads og en dejlig sofaafdeling med fladskærms-tv og brændeovn. En hyggelig detalje er alkoven, hvor børnene kan sidde med bøger eller mobilspil, mens de voksne åbner en flaske vin og forbereder aftensmaden. Et badeværelse med bruser og vaskemaskine ligger lige ved entréen, og endelig byder huset på tre gode soveværelser og en hems.
Udendørs
Ikke bare fra entréen og stuen, men også fra de tre værelser er der dør ud mod træterrassen, der breder sig rundt om huset. Her kan I vælge at sætte jer på de overdækkede arealer, hvis I trænger til skygge, og ellers kan I finde en opholdsplads i solen, når I vil drikke eftermiddagskaffe eller grille ude i det fri. På den store naturgrund har I god plads til at spille bold og frisbee, og med en sandkasse og mulighed for at spille petanque er der tænkt på underholdning for både børn og voksne.
Beliggenhed
Nordvestvej ender blindt tæt på sommerhuset, såder er fredeligt og absolut begrænset med trafik. Vil I selv ud i det blå, kan I selvfølgelig tage bilen og sætte kursen mod nogle af Nordjyllands seværdigheder som forlystelsesparken Fårup Sommerland, naturperlen Rubjerg Knude, Lønstrups mange gallerier og Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Alternativt kan I blive i nabolaget og begive jer af sted til fods eller på cykel, for her er der masser af flot natur at udforske: For eksempel kan I pakken badetøj og håndklæder i tasken og gå via stisystemerne til Saltum Strand, eller også kan I snøre vandreskoene og bestige de højeste bakker og udsigtspunkter i Kettrup Bjerge.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv