Hyggeligt sommerhus få hundrede meter fra Vesterhavet
Hus-ID: BL1412Hyggeligt sommerhus kun 150 meter fra Vesterhavet og Saltum Strand
Dejligt sommerhus med masser af stemning og hyggelig atmosfære, tæt på Vesterhavet, Faarup Sommerland og Blokhus
Indretning
Sommerhuset er oprindeligt opført i 1968 og har derfor nogle år på benene. Det er dog godt vedligeholdt og det fik i 2012 en stor renovering og har bl.a. et nyere køkken og et moderne badeværelse med bruser og spabadekar, så det i dag lever op til alle krav for et velfungerende sommerhus. Huset består af et åbent køkken- og opholdsrum, tre lækre værelser med god plads og badeværelset, hvor man også har mulighed for at vaske og tørre tøj, håndkæder osv. Indretningen er varm og hyggelig med flotte møbler og mange stemningsfyldte detaljer. På de varme sommerdage kan man lukke op til terrassen og lade lyset og den friske vesterhavsduft strømme ind, og viser vejret sig en dag fra den grå og triste side, er det godt at tænde op i brændeovnen og benytte sig af husets trådløse internet. Husk at medbringe pc eller tablets hjemmefra, koden udleveres ved ankomst.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund i klitterne ved Saltum, og man har derfor god læ fra Vestenvinden fra både klittoppene og de glasvægge, som er placeret ved begge terrasser. Fra den sydvendte terrasse har man gode muligheder for at nyde udsigten til den smukke natur, det perfekte sted på de lange, lune sommeraftener.
Beliggenhed
Med kun 150 meter til Vesterhavet og Saltum Strand er morgen- og aftendukkerterne obligatoriske! Den nemmeste vej er via Bondagervej, men planlægger man en hel dag ved stranden med stor oppakning, kan det anbefales at tage bilen vis Saltum Strandvej. På Saltum Strand Camping kan man købe morgenbrød, aviser og andre småting, og i Saltum by er der et større supermarked, slagter og pizzeria. Ikke langt fra sommerhuset finder man Danmarks flotteste og bedste forlystelsespark, Faarup Sommerland, her kan man nemt bruge en dag eller to, og det er tilladt at medbringe egen mad, hvis man da ikke hellere vil prøve en af parkens udmærkede spisesteder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).