Sommerhusidyl i naturskønne Ho – tæt på Vadehavet og Hvidbjerg Strand
Hus-ID: BV378
VIGTIG INFO: fra 2025 er der ikke brændeovn i huset
Drømmer du om at holde en fredfyldt ferie i naturskønne omgivelser? Og vil du samtidig gerne have nem adgang til hyggelige og sjove aktiviteter? Så er dette hyggelige sommerhus i Ho det oplagte valg for dig.
Velkommen indenfor
Sommerhuset ligger på en stor og ugeneret naturgrund, og selv når du opholder dig inden døre, kan du nyde synet af krogede fyrretræer og den blå himmel. Fra entréen har du direkte adgang til opholdsrummet, hvor stue og køkken er forenet. Atmosfæren er hyggelig og afslappet, og uanset om du er i gang med at spille kort med familien, læse bøger i sofaen eller trylle noget lækkert frem ved køkkenbordet, kan du føle dig helt hjemme. Brændeovnen står klar, hvis du får lyst til at skrue op for både temperaturen og hyggestemningen, og på en solrig dag kan du i stedet lukke havedøren op og invitere sommerens gode dufte indenfor. Planløsningen byder for øvrigt på to gode soveværelser og et pænt badeværelse, så huset kan fint rumme fire personer.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets sydvendte terrasse kan hurtigt blive udnævnte til den foretrukne opholdsplads, når solen står højt på himlen, og det er lunt i vejret. Hegnet mod vest skærmer af for vinden og gør terrassen ekstra privat, og det føles skønt at være omgivet af naturgrundens grønne bevoksning. Solbadningen og sommerfrokosten bliver sikkert akkompagneret af egnens fugle, og det kan også være, at du vil se egern hoppe i træerne eller få besøg af et rådyr, for dyrelivet er rigt i området. Hedevej er en rolig vej, og både børnefamilier og naturelskere vil trives her på ferien.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Hedevej kommer du nemt rundt i hyggelige Ho, uanset om du vil hen til fiskesøen og minigolfbanen med din familie, eller om du vil spille golf og ud at spise på den lokale kro med din bedre halvdel. Der er også et aktivitetscenter med badeland og bowling, hvis vejret indbyder til en dag inden døre – og når sommeren er på sit højeste, kan du køre til Hvidbjerg eller en af de andre dejlige strande langs med Vesterhavet, hvis du får lyst til en badetur i de salte bølger. Ho er omkranset af den smukkeste natur, og blandt andet kan du få et godt indblik i Nationalpark Vadehavet, for Ho Bugt, Skallingen og Langli er del af det enorme tidevandsområde.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv