Hyggeligt feriehus med dejlige, solrige terrasser
Hus-ID: C11622Velkommen til Hyttebo – en lille, hyggelig base i Bork Havn for jer, der drømmer om en ferie i rolige og familievenlige omgivelser.
Indendørs
Dette velindrettede hus har en rar atmosfære, så det er nemt at føle sig godt tilpas inden døre. Når ferietaskerne er pakket ud, og den første kaffe er brygget, kan I sætte jer i stuens sofa med spændende bøger og krydsogtværser – eller måske er det her i sommerhusferien, I endelig har tid til at spille Matador eller jeres andre medbragte brætspil til ende? I kan også hygge jer med at bage boller eller lave lækker mad i det åbne køkken, og når middagen skal indtages ved spisebordet, kan det eventuelt foregå med varme fra brændeovnen. Med to soveværelser og et brusebadeværelse passer planløsningen fint til fire personer, og så har I endda en hems til rådighed, hvis børnene synes, det er sjovere at sove deroppe. I udhuset er der vaskerum og et redskabskur med cykler, som frit kan benyttes.
Udendørs
Også ude i det fri er pladsen godt udnyttet, for der er flere terrasser at finde læ og sole sig på – blandt andet en helt aflukket terrasse mod sydøst såvel som et mindre, overdækket areal. I har gode havemøbler til rådighed, så I kan sidde komfortabelt med eftermiddagskaffen eller aftensmaden i de fri.
Beliggenhed
Bork Hytteby er et dejligt sted at holde ferie for både børn og voksne. De små, lukkede veje oser af hygge og en afslappet atmosfære, og der er to legepladser såvel som grønne arealer at boltre sig på. Jollehavnen er perfekt til kano og kajak, og hvis I er til surfing og SUP, er det rart at have nem adgang til Bork Havns populære surfstrand. Bryggen og byens hyggelige havnemiljø er det helt rette sted at nyde solen og udsigten over Ringkøbing Fjord, og den lokale købmand gør det dejligt enkelt at klare feriens indkøbsture.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv