300 meter fra Fjellerup Strand med spa ude og sauna inde - 8 personer i alt + 2 husdyr
Hus-ID: 8815Velkommen indenfor
Et godt indrettet feriehus med lofter til kip og godt lys. Køkken, spisestue og stue er placeret i midten af huset, hvilket giver en dejlig fornemmelse af "familieoverblik". Børnene kan rende ud af terrassedøren i stuen, når de skal ud at lege. Det samme kan du, når du vil nyde kaffen på terrassen eller nyde udespaen. Der er 2 værelser til den en side og ét værelse samt badeværelse med sauna til den anden side. Èt værelse med dobbeltseng, ét værelse med 2 enkeltsenge, ét værelse med 4 køjer samt hems med 2 madrasser.
Nyd livet udenfor
Huset ligger fredeligt i slutningen af Fjellerup Strand området og kun ca. 300 m til badestranden og et lille fiskerleje, hvor der ofte anløber små fiskerjoller. Grunden er skøn, plan og næsten lukket. Huset er velplaceret med det resultat, at der er et godt terrassemiljø, en spaterrasse og en kæmpe græsplæne med gynge-klatrestativ og god plads til bondspil og anden leg. 2 kajakker og 2 sup boards kan benyttes på eget ansvar.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fjellerup Strand er en gammel fiskerby, der har udviklet sig til et attraktivt ferieområde ved Norddjurslands kyst. Her er både bager, brugs og restauranter. Stranden er meget børnevenlig og byder på dejligt lavt vand og hovedsagelig sandbund. Naturen på og bag nordkysten er vidunderligt varieret med et utal af små stier og veje, der går på kryds og tværs i naturen og som er ideelle til smukke vandreture og cykelture. Lystfiskerne kan også se frem til de bedste betingelser og windsurferne tiltrækkes på magisk vis af Fjellerup. Hvis du ikke har succes med at fiske, kan du købe frisk fisk flere steder. I havneområdet finder du også gode restauranter og en meget populær is butik. Seværdigheder i området omfatter det smukke Meilgård Gods Slot, hvor du kan nyde kulinariske lækkerier på Slotskroen. De historisk vigtige stenhuler ved Tustrup og de såkaldte Stendysser, er også virkelig værd at se. Børnene vil elske Nordens største sommerland - Djurssommerland, der ligger et kvarters kørsel væk og har det med at komme med en ny og vild aktivitet næsten hvert år. Kører du blot en halv time, så kan du også nå populære attraktioner som Skandinavisk Dyrepark, Ree Park Safari og det spændende Kattegatcenter i Grenå. Og så er der i øvrigt alt det andet på Djursland ikke at forglemme.