Velholdt familiesommerhus ved Bønnerup Strand til 6 personer
Hus-ID: 8598Velkommen indenfor: Træd ind i denne hyggelige familie oase, hvor hvert hjørne af det velholdte hus danner gode rammer for værdifuldt familiesamvær. Et sandt tilflugtssted, hvor roen hurtigt falder på, når I omfavnes af den dejlige atmosfære, der vækker minder om barndommens sommerhusferier. Gør dig klar til dagen med et frisk brusebad i det pæne badeværelse, inden du snupper den færdigbyggede kaffe fra køkkenet med på morgenterrassen. Her er parasollen slået op og børnene er allerede i fuld gang ned at lege i sandkassen, mens de glæder sig til strandturen i eftermiddag. Et glad, lyst og hyggeligt køkken med spisebordet tæt på og udgang til dejlig aftenterrasse samt 2 soveværelser. I stuen ovenpå danser solens stråler gennem vinduerne og I nyder udsigten og solnedgangen over havet i ”voksenhjørnet” efter, at de trætte feriebørn er puttet i det ene værelse lige neden under. De sover trygt i dobbeltsengen uden ben, så der ikke sker det store, hvis de skulle trille ud. I den anden ende af stuen ovenpå er der behagelig tv-afdeling med sovesofa. Herudover hyggeligt anneks med 2 gode enkeltsenge.
Nyd livet udenfor: En dejlig have med græsplæne, omkranset af en tæt hæk giver fine muligheder for at lege spark til dåsen, spille bold eller slå vejrmøller. De små gæster kan lege i sandkassen alt imens du slikker sol på den flisebelagte terrasse. Når dagen går på hæld og grillen er gået ud, kan I tænde op i bål stedet og samles på terrassen for at se solen synke ned over horisonten.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Området omkring Bønnerup Strand byder på smuk natur, rolige omgivelser og adgang til en dejlig badestrand. Du kan købe dagligvare i brugsen og der er små hyggelige butikker rundt omkring. Gåture langs kysten, fiskeri og andre udendørs aktiviteter venter på dig. Spis frokost på havnen eller køb en friskfanget fisk med hjem. På havnen er der stor aktivitet ved den smukke lystbådehavn og fiskerihavnen og her er årlig sommerfest. Stranden er en af de mest børnevenlige strande med lavt vand og sandbund. Der er en halv times kørsel til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland med forlystelser for hele familien og ligeledes en halv times kørsel til den gamle købstad Grenaa. I Grenaa finder du bl.a. Kattegatcentret, hvor du kan se hajer og pingviner og fra Grenå havn er der daglig sejlads til den lille ø Anholt samt til Sverige. Nyd madpakken ved Sangstrup Klint – Her er utroligt smukt og det er muligt at finde fossiler og søpindsvin eller udforsk Meilgaard og Sostrup Slot. Mulighederne er mange på Djursland.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv