Stilfuld hygge i sommerhus med hundegård - 400 meter fra ba­de­strand

Hus-ID: 8836
Enebærvej 14, Fjellerup strand og by
5 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Velkommen indenfor: Forestil dig at vågne op til lyden af fuglesang og duften af frisk­bryg­get kaffe. Du trækker gar­di­ner­ne fra og lader solens første stråler fylde huset og fe­ri­e­da­gen kan begynde. Velkommen til dette char­me­ren­de sommerhus i den gamle, idylliske del af Fjellerup strand, kendt som Paradis. Dette skønne sted blev gen­nem­renove­ret i 2021 og fremstår med en enkel og stilfuld in­dret­ning, der på magisk vis skaber en varm og ind­by­den­de atmosfære. Stuen er husets hjerte, hvor hygge og af­slap­ning er i fokus. Her kan brændeovnen knitre, mens du fordyber dig i fe­ri­e­bo­gen, som du har glædet dig til at læse eller nyder, at du har tid til at spille et spil med børnene. Fra stuen er der 2 terrassedøre ud på ter­ras­ser­ne og sva­le­gan­gen, der omkranser det meste af huset. Sol dig i lig­ge­sto­le­ne og glæd dig til at tænde op i grillen senere. Køkkenet er lyst og rummeligt, så her kan du nemt tilberede herlig dansk sommermad og samtidig nyde samtaler med familie og venner. Badeværelset er lige så fint, der med sit praktiske og moderne design, gør de daglige rutiner be­ha­ge­li­ge. Her er to soveværelser. I det første værelse kan du drømme søde feriedrømme i en kom­forta­bel dob­belt­seng og i det andet er der god dob­belt­seng og køje, så værelset egner sig til den lille familie eller som fælles børneværelse.

Nyd livet udenfor: Som­mer­hu­set er omkranset grønt, der giver læ til terrasser og en svalegang, der næsten løber hele vejen rundt om huset. Her kan du nyde solens stråler fra de mange solkroge eller finde skyg­ge­ful­de pletter på de varme som­mer­da­ge. Den høje be­lig­gen­hed giver en dejlig for­nem­mel­se og skaber en følelse af ro og fred. Børnene vil elske den korte afstand til den børne­ven­li­ge ba­de­strand. Der er kun 400 meter til, at I alle kan plaske i vandet og bygge flotte sandslot­te. Selv familiens firbenede medlem er tænkt på her. Som­mer­hu­set har nemlig en skyg­ge­fuld hundegård, hvor din hund kan slappe af og nyde ferien lige så meget som resten af familien.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser: Fjellerup Strand, et historisk fi­sker­le­je, der i dag er at­trak­tivt ferieområde ved kysten på Nord­djursland og et ideelt sted for en fa­mi­lie­fe­rie. Stranden, kendt for sit blå flag, er meget børnevenlig med sine klitter, gryder, lavt vand og sandbund. Naturen i og omkring Fjellerup er fan­ta­stisk og varieret, og byder på mange van­dre­sti­er og mindre veje, der er perfekte til cykelture. I Fjellerup by finder du en bager, en brugs, re­stau­ran­ter, samt flere steder, hvor du kan købe frisk fisk og is. Langs kysten er der gode mu­lig­he­der for lyst­fi­ske­ri. Og har du lyst til at komme til gud­stje­ne­ste i Fjellerup Kirke, så er det søndag formiddag præsten prædiker. Af seværdigheder nær Fjellerup kan nævnes Mejlgård Slot, sten­dys­ser­ne ved Tustrup og Gl. Estrup Land­brugs­mu­se­um. Fra som­mer­hu­set er der cirka et kvarters kørsel til Nordens største for­ly­stel­ses­park, Djurs Som­mer­land, og cirka en halv times kørsel til den hyggelige købstad Grenaa, hvor du kan besøge Kat­te­gat­cen­tret, der huser både hajer og pingviner. Kører du lidt længere sydpå på Djursland, kan du opleve den gamle købstad Ebeltoft, Na­tur­na­tio­nal­park Mols Bjerge, Ree Park Safari, Skan­di­na­visk Dyrepark og meget, meget mere.


Andre faciliteter

5 voksne
1 stk husdyr
62 m² hus
Bygget i 1957
Renoveret i 2021
1 stk etager i lejemålet

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

400 m til kysten
500 m til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
400 m til havet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Feriepartner Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland

Lignende sommerhuse