Hyggeligt træhus på Øer med nyt køkken, nyt soveværelse og ny, stor træterrasse til 6 personer.
Hus-ID: 84139Indendørs
Ikke langt fra Ebeltoft by, finder du dette hyggelige feriehus eller faktisk 2 huse, der er forbundet. Huset indeholder en hyggelig stor stue, møbleret med gode møbler, brændeovn og varmepumpe og hvorfra er der udgang til stor, lækker og delvist overdækket terrasse. Huset har lige fået en dejlig tilbygning (2022) med nyt køkken samt soveværelse. Køkkenet har en foldedør i glas, som gør at man kan åbne op og få hele naturen udenfor næsten direkte ind i køkkenet. Huset har i alt 3 værelser. Et med 2 enkelt senge og 2 værelser med dobbeltsenge. Flot badeværelse fra 2021 med bruseniche. Der er internet i huset
Udendørs
Huset er beliggende på en skøn og næsten plan grund, der er velegnet til leg og boldspil. Fine muligheder for solbadning og livsnydelse på den store, nye og delvist overdækkede træterrasse med havemøbler, hængekøje og grill.
Beliggenhed
Området omkring Øer, er et hyggeligt og populært ferieområde tæt på skov og strand. Stranden er kendetegnet af lavt vand og sandstrand. Dog kan stranden visse steder være en blanding af sten og sand. Er man til cykling på mountainbike cykler, finder man i området en 13 km lang bane, som er inddelt i forskellige sværhedsgrader. Fra huset er der ca. 5 min kørsel til havnen i Ebeltoft og her finder man Glasmuseet, som er førende indenfor moderne glaskunst. På havnen finder man også flere gode spisesteder og der er altid mulighed for at købe friskfangede fisk. I Ebeltoft bys hyggelige brostensbelagte gader, finder man mange spændende butikker med b.la. brugskunst samt små hyggelige cafeer. her finder man også byens mest besøgte seværdighed Det gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern for at blive gift. Fra huset er der en lille times kørsel til henholdsvis Kattegatcentret i Grenaa og Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland.