Ægte, dansk og moderne som­mer­hus­stil - 500 meter fra Fjellerup Strand

Hus-ID: 8852
Vibevej 10, Fjellerup strand og by
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen indenfor

til dette char­me­ren­de og stilfulde fe­ri­e­pa­ra­dis – et smukt indrettet sommerhus, hvor roen sænker sig, og fe­ri­estem­nin­gen mærkes fra første øjeblik. Her får du en klassisk perle, hvor moderne komfort møder den ægte danske som­mer­hus­stem­ning. Med lyse trævægge, store sprossede vinduer og en in­dret­ning i nordiske nuancer skaber huset en varm og ind­by­den­de atmosfære. Bløde tekstiler, velvalgte møbler i hyggelig som­mer­hus­stil og små detaljer fra kystens naturlige farver fuldender op­le­vel­sen.

Hjertet i huset er det åbne køkken-alrum, hvor feriens måltider let trylles frem, mens sam­ta­ler­ne flyder frit. Køkkenet er ve­lud­sty­ret, og i forlængelse heraf ligger spi­se­kro­gen med en char­me­ren­de slagbænk, hvor lange middage kan nydes i hyggeligt samvær. Stuen byder på en behagelig sofakrog og en stem­nings­fuld brændeovn, perfekt til af­slap­pen­de aftener med en god bog eller brætspil. Som­mer­hu­set har tre soveværelser – alle med dob­belt­sen­ge, hvilket giver god plads til hele familien eller en gruppe venner, der ønsker at nyde en af­slap­pen­de ferie sammen.

Nyd livet udenfor

Kun 500 meter væk venter stranden, hvor du kan tage en for­fri­sken­de mor­gen­duk­kert, en hel dag med sand mellem tæerne og masser af sol eller gå en lang tur langs vandet og nyde den friske vind i ansigtet.

Grunden er i fin harmoni med huset og her er der også tænkt på de­tal­jer­ne. Nyd livet på den rummelig træterrasse i kom­fortab­le solsenge og bliv kun afbrudt, når tørsten melder sig og du er nød til hente en kølig drik eller is i skuret, hvor der er ekstra kølefrys. Når aftenen falder på tænder du grillen og af­tens­ma­den serveres under den dejlige pergola, hvor vinen klatrer om stolperne og giver herlig sydlandsk stemning. En ter­ras­se­var­mer gør sit til at tem­pe­ra­tu­ren også bliver sydlandsk.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

På toppen af Djursland ligger Fjellerup, der er en gammel fiskerby og i dag et at­trak­tivt ferieområde ved Djurslands dejlige nordkyst. Her er både bager, brugs, kirke og re­stau­ran­ter. Stranden har blåt flag og er meget børnevenlig med det lave vand og ho­ved­sa­ge­lig sandbund. Naturen her er vi­dun­der­ligt - varieret med et utal af små stier og veje, der går på kryds og tværs i naturen og som er ideelle til smukke van­dre­tu­re og cykelture. Lyst­fi­sker­ne kan se frem til gode be­tin­gel­ser og windsur­fer­ne tiltrækkes på magisk vis af Fjellerup. Hvis du ikke har succes med at fiske, kan du købe frisk fisk lokalt. Du kan spille minigolf, padel og tennis og her er re­stau­ran­ter og et berømt isvaf­fel­ba­ge­ri, der sælger kæmpe isvafler. Besøg det smukke Meilgård Slot, hvor du kan nyde kuli­na­ri­ske lækkerier på Slotskro­en, eller hvad med et besøg til de historisk vigtige jættestuer og sten­dys­ser fra den yngre stenalder i Tustrup. Børnene vil elske Nordens største som­mer­land - Djurs­som­mer­land, der ligger et kvarters kørsel væk og har det med at komme med en ny og vild aktivitet næsten hvert år. Meget tæt på Djurs Som­mer­land ligger Lübker Gol­fresort, hvor du kan spille golf på en fan­ta­stisk bane eller tage et lækkert spaophold. Kører du blot en halv time, så kan du også nå populære at­trak­tio­ner som Skan­di­na­visk Dyrepark, Ree Park Safari og det spændende Kat­te­gat­cen­ter i Grenå. Og så er der i øvrigt alt det andet på Djursland ikke at forglemme.

Andre faciliteter

6 voksne
83 m² hus
Bygget i 1965
Renoveret i 2011
1 stk etager i lejemålet
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

500 m til kysten
200 m til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
500 m til havet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Feriepartner Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland

Lignende sommerhuse