Panoramaudsigt i forreste række til havet ved Skovgårde Strand til 7 personer og 2 hunde
Hus-ID: 8918Velkommen indenfor Drømmer du om en oase af fred, velvære og lyden af bølgeskvulp? Dette fortryllende sommerhus har panoramahavudsigt og med blot 75 meter til havet er du bare et splitminut til at føle strandsand mellem tæerne. Huset er fra 2023 og inde venter der dig lyse, moderne indrettede rum, skabt til nærvær og fællesskab. De store panoramavinduer lader dagslyset strømme ind og giver dig rig mulighed for at nyde den betagende udsigt mange steder fra huset. Det en nemt at finde en krog, hvor feriebogen kan nydes sammen med en lækker kop te. 2 skønne badeværelser, 3 herlige soveværelser - 2 med komfortable dobbeltsenge og et med gedigen køjeseng, der er dobbelt i nederste etage. Det lækreste grønne køkken med vue til spisebordet, stuen, terrasserne og ikke mindst det smukke hav. Et helt igennem fantastisk hus. Skal du på ferie med flere end 7, så tjek om du er heldig med at nabohuset - hus nr. 8916 - er ledigt.
Nyd livet udenfor Med beliggenhed i forreste række ved vandkanten får du en fortryllende ferieoplevelse, der ikke er alle forundt. Uanset om du længes efter at kaste dig ud i bølgerne, slentre langs stranden eller blot sidde og være til på den skønne grund, så er stedet en sand lise for livet. Start dagen med en frisk morgendukkert eller få pulsen op med en rask tur langs stranden. Slut dagen med en lækker middag, tilberedt på grillen og nyd solnedgangen fra terrasseloungen eller vildmarksbadet med et godt glas i hånden. Her er virkelig basis for fred og ro.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Skovgårde Strand er et roligt og meget smukt område nogle kilometer vest for Fjellerup Strand. Et gammelt fiskerleje, som i dag er et skønt naturområde ved Norddjurslands kyst. Stranden er meget børnevenlig og har blåt flag og her er opsat borde og bænke, hvor du kan grille og spise mens du nyder vandet. Naturen i og omkring Skovgårde er fantastisk og varieret med mange vandrestier og mindre veje, som er ideelle til vandre- og cykelture. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri. Besøg lokalområdet og køb friske fisk, danske grøntsager og honning. Djurs sommerland er et hit blandt børnene og Gl. Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, er spændende. Der er masser af muligheder på hele Djursland. Trænger du til storby og kultur, så er der bare en times kørsel til Danmarks næststørste by Århus. Eller hvad med at besøge Elvis-museet i Randers godt 1/2 times kørsel fra huset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv