Skønt sommerhus med hyggelig overdækket og næsten lukket udeareal med dejlige havemøbler samt stor terrasse på 3 sider af huset.
Hus-ID: 6610Der er meget godt at sige om dette dejlige sommerhus, der ligger på en stille sidevej i Bjerregård tæt på købmanden og bare 800 meter fra stranden. Men det allerførste, der bør fremhæves, er nu næsten et flot terrassemiljø med ’udestue’, hvor I får de bedste forudsætninger for at nyde ferien i det fri.
Indendørs
Da sommerhuset blev renoveret i 2023, kom der flere forbedringer til – blandt andet et nyt badeværelse med gulvvarme og rainshower, der gør morgenbadet til en fornøjelse. Nætterne kan tilbringes på de tre gode soveværelser, hvor I har i alt syv sengepladser at vælge imellem. Køkken og stue ligger i åben forbindelse, og her står en brændeovn klar til at sprede varme og hygge, hvis det er køligt udenfor. En havedør giver jer direkte adgang til den overdækkede terrasse, som er en herlig forlængelse af huset, for den føles nærmest som en udestue og fungerer som en skøn opholdsplads både morgen, middag og aften.
Udendørs
Den overdækkede og godt afskærmede terrasse er den perfekte overgang mellem ude og inde, for her kan I sidde i læ for vind og i ly for aftendug, men stadig ude i den friske luft. Der er både loungemøbler og spisebord – og hvis I hellere vil opholde jer helt ude i det fri, har I selvfølgelig også gode havemøbler til rådighed på det store og åbne terrassemiljø på 100 m2, der strækker sig over 3 sider af huset. Grunden byder på gyngestativ til de små og hvis I har surfudstyr, fiskegrej eller cykler med, er det rart, at husets skur kan aflåses.
Beliggenhed
Fra sommerhuset tager det kun få minutter at gå hen til Bjerregårds købmand, hvis I løber tør for mælk til kaffen eller får spontant lyst til en is. Børnene kan helt sikkert lokkes med derhen – især hvis I gør holdt ved hoppepuden, hvor de kan brænde energi af og finde nye legekammerater. For hele familien er det desuden skønt at bo bare 800 meter fra Bjerregård Strand og Vesterha vet, og på turen derhen kan I endda følge sommerhusområdets rolige småveje. Bjerregård ligger i den sydlige ende af Holmsland Klit, og med smukke naturomgivelser og få kilometer til Nymindegab og Hvide Sande kan I se frem til nogle skønne dage.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv