Lyst indrettet ferielejlighed på stille villavej midt i Hvide Sande
Hus-ID: 8815Er du på udkig efter en pæn og velindrettet feriebolig tæt på by, strand og spændende outdoor-aktiviteter? Så skal du endelig se nærmere på denne flot moderniserede kælderlejlighed, der ligger på den stille villavej Firkløvervej, blot en kort gåtur fra Hvide Sandes bymidte såvel som Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
Lejligheden ligger i nederste etage i en velholdt rødstensvilla, og den har plads til fire personer. Hvis I er flere, der gerne vil holde ferie sammen, er det muligt også at leje stueetagen gennem Feriepartner Hvide Sande (husnummer 814).
Velkommen indenfor
Mere præcist er der tale om en høj kælderlejlighed, der har brede vinduer i alle rum og en pæn indretning efter moderniseringen i 2021. Og inden døre finder du alt, hvad du skal bruge: Stuen har både sofa, spisebord og fladskærms-tv, når du vil hygge dig og slappe af, og når hvis bliver sulten, kan du trylle noget lækkert frem i det stilfulde og veludstyrede køkken. Badeværelset er med badekar, hvis du trænger til et varmt bad, når du vender hjem fra en cykeludflugt eller vandretur, og endelig sørger de to soveværelser for, at du og dine kære kan sove både godt og længe.
Nyd livet udenfor
Når solen står højt på himlen over Hvide Sande, er det selvfølgelig fristende at bruge en stor del af ferien ude i den friske luft – og så er det herligt at kunne sætte sig ud på lejlighedens terrasse eller at hygge sig med at lege på græsplænen. Ejendommens udearealer er opdelt, så den hævede altan og forhaven hører til stuelejligheden, mens du kan råde frit over den lukkede baghave. Indkørslen og et skur er til fælles afbenyttelse for de to boligenheder. I baghaven har du havemøbler og liggestole til rådighed, så du kan få det komfortabelt, og hvis du vil sidde i skyggen af en parasol eller tilberede aftensmaden på en kulgrill, kan det også sagtens lade sig gøre.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis der skal en god bøf på havegrillen, ligger den lokale slagter lige rundt om hjørnet, og du har også kort gåafstand til den nærmeste bager og fiskebutik, når sulten begynder at melde sig. Restauranter og caféer finder du også et godt udvalg af i Hvide Sande – ikke mindst i den hyggelige bymidte på sydsiden af slusen – og hvis du vil fange maden selv, kan du finde dit fiskegrej frem og prøve lykken ved et af byens mange fiskespots. Vil du gå en tur i stemningsfulde omgivelser, har du Tyskerhavnen og Ringkøbing Fjord lige i nærheden, og både nord- og sydstranden ud mod Vesterhavet har du også nem adgang til. Badeture, surfing og andre vandsportsaktiviteter kan oplagt blive del af dit ferieprogram, og hvis du elsker at cykle eller vandre, kan du allerede nu begynde at glæde dig til at udforske hele Holmsland Klit.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.