Lyst og lækkert kvalitetssommerhus ved naturskønne Slettestrand
Hus-ID: JB190På den lukkede Stenhusvej ligger dette lækre kvalitetssommerhus smukt placeret nær Svinkløv Plantage og Slettestrand. Huset ligger højt i landskabet, så mod nord er der kig til Vesterhavet mellem træerne, og samtidig bor I dejligt ugeneret på den 2980 m2 store naturgrund.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er et flot byggeri fra 2021 med sortmalet træfacade og fladt tag. I forlængelse af bygningen ligger garagen, der fører jer ind til husets entré. Inden døre har rummene samme enkle elegance, og med lyse farvetoner, store vinduespartier og gulvvarme overalt er atmosfæren let og indbydende. I opholdsafdelingen er planløsningen åben, så I rigtig kan få glæde af det smukke, gennemstrømmende lysindfald, pejsens levende ild og hinandens gode selskab. Det moderne køkken er udstyret med alskens faciliteter – inklusiv en quooker, der leverer kogende vand på ingen tid – og ved sofaen hænger en stor fladskærm med kabel-tv og Chromecast. På det største af husets to badeværelser står et badekar, og på alle fire soveværelser fortsætter den minimalistiske og lækre indretningsstil.
Nyd livet udenfor
Et kæmpe terrassemiljø omkranser hele sommerhuset, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er bedst. Størstedelen af træterrassen er åben, men der er også overdækkede områder, hvor I for eksempel kan sidde efter aftensmaden, mens himlen langsomt mørkner, og naturgrundens fugle synger deres aftensang. I foråret 2022 er der udvidet med yderligere terrasse og pergola i shelterområdet, hvor maden også kan nydes tillige med bålhygge og solbadning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Når I holder ferie her i sommerhuset, har I et fantastisk udgangspunkt for at opleve Jammerbugtens smukke naturomgivelser. I Svinkløv Plantage kan I gå dejlige ture eller få pulsen op på den 21 kilometer lange MTB-rute. Vil I bade i Vesterhavet, har I nem adgang til både Slettestrand og Svinkløv Strand, og fra toppen af Svinklovene bliver I belønnet med den flotteste udsigt over hav og kyst. Er der børn med på ferien, har hele familien også mulighed for en sjov dag i Fårup Sommerland, der ligger ved Blokhus bare en halv times kørsel fra sommerhuset.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv