Stort og skønt sommerhus med spa og indendørs pool
Hus-ID: JB149Både ude og inde er der masser af skønne opholdssteder i dette store sommerhus i Slettestrand. I kan roligt glæde jer til hyggestunder nær brændeovnen i stuen, tilbagelænede solskinstimer på terrassen og endda en daglig svømmetur i den indendørs swimmingpool.
Indretning
Sommerhuset er et særdeles rummeligt af slagsen på 171 m2, og derfor er der plads til ti personer inden døre. Soveværelser er der fire af og alle værelser har eget væghængt tv. Som supplement, byder planløsningen derudover på to alkover ogsom en ekstra praktisk detalje er sovegemakkerne fordelt i to afdelinger – hver med eget badeværelse – hvilket gør huset særdeles oplagt til to familier, der gerne vil holde ferie sammen. Sommerhusets centrale samlingspunkt er et stort og højloftet opholds rum med integreret køkkenafdeling, brændeovn og ovenlysvinduer, der inviterer ekstra dagslys indenfor. Her er godt at være, men det er mindst lige så frydefuldt at flytte det sociale samvær ind i den tilstødende wellnesafdeling, hvor I kan plaske rundt i den 16 m2 store pool. Et kæmpe vinduesparti giver udsigt til haven og himmelen samt direkte adgang til terrassen, hvis I vil ude i det fri. I forlængelse af poolrummet ligger husets tredje badeværelse, der på lækker vis er udstyret med både spa og sauna.
Pool størrelse:
L: 6,00m - B: 2,5m - D:1,4m
Udendørs
Rundt om huset er der anlagt flere dejlige terrasser, så det er nemt at finde en solrig opholdsplads uanset tidspunktet på dagen. Får I lyst til at grille, er der mulighed for det, mens de pæne havemøbler gør både måltiderne og solbadningen særdeles komfortabel. Grunden måler hele 1880 m2 og er omkranset af tæt randbeplantning, der sørger for, at I kan nyde ferielivet helt ugeneret.
Beliggenhed
Det er nemt at få tiden til at gå hjemme på feriematriklen, som er fredeligt placeret for enden af en lukket vej. Der er nu også mange gode oplevelser i vente, når I bevæger jer ud i lokalområdet: For eksempel er der blot 600 meter til Vesterhavet og den smukke kyststrækning, og der er flere dejlige strande at besøge langs Jammerbugten. Slettestrand byder på et par spisesteder, blandt andet en hyggelig café, når I får lyst til en god bid mad. Er I nærmere i humør til en skovtur, kan I smøre en madpakke og begive jer på opdagelse i de smukke omkringliggende klitplantager. Og til den mere praktiske side, er den nærmeste handelsby Fjerritslev, når der skal købes ind.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GOLFFERIE? Som gæster i dette hus, kan I booke greenfee med 50% rabat på de smukke baner ved Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev.