Stort sommerhus på komplet ugeneret og indhegnet grund med spa, sauna og vild­marks­bad

Hus-ID: JB178
Kronvildtvej 3, Tranum Strand
10 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

I Tranum Ferieby står dette store sommerhus klar til at byde jer velkommen til nogle herlige dage. Inden døre kan I blandt andet nyde livet i spabadet og saunaen, og ude på den helt ugenerede grund er der både vild­marks­bad, shelter og et skønt ter­ras­se­miljø– og så kan I desuden glæde jer til alle fe­ri­e­by­ens sjove og fa­mi­lie­ven­li­ge fælles­fa­ci­li­te­ter.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­sets 158 m2 er blandt andet fordelt på to badeværelser og fem soverum, hvoraf to af sove­ge­mak­ker­ne er at finde på husets store hems. Dertil kommer en entré med va­ske­fa­ci­li­te­ter og et stort op­holds­rum med in­te­gre­ret køkken, og re­sul­ta­tet er en særdeles rummelig fe­ri­e­bo­lig, der nemt og bekvemt kan huse op til 10 personer. Rundt omkring i huset er der mange dejlige detaljer at hæfte sig ved: For eksempel er der brændeovn i stuen, og her finder I også en fladskærm med kabel-tv og Chro­mecast. Det åbne køkken er ve­lud­sty­ret – blandt andet med op­va­ske­ma­ski­ne – og det største badeværelse byder både på et mindre spabad og en sauna, så der er rig mulighed for at slappe af og nyde ferien.

Nyd livet udenfor
Af­slap­nings­stun­der­ne kan også foregå ude i det fri på den 1.826 m2 store og komplet ugenerede grund og terrasse. Den er for øvrigt helt aflukket, hvilket er perfekt, hvis I med­brin­ger husdyr på ferien. Har I børn med, eller kan I bare selv lide at lege og dyrke sport, er det skønt at kunne boltre sig på fe­ri­e­by­ens store fællesområde – men det er nu også rart at blive her på matriklen, hvor I kan sole jer på terrassen, nyde livet i vild­marks­ba­det og overnatte ude i det fri i shelteret.

Fællesområde
Som­mer­hu­set ligger i et helt unikt område, hvor fælles­a­re­a­let spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle ge­ne­ra­tio­ner og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende ak­ti­vi­te­ter; Fod­bold­golf med 9 huller, nyanlagt mi­ni­gol­f­ba­ne fra 2022 samt krolfbane med kro­ket­hul­ler og Disc Golf. Der er mange mu­lig­he­der for fodbold, både på græs og på stre­et­ba­nen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til bea­ch­vol­ley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere for­skel­li­ge fit­nes­ssta­tio­ner. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rut­sje­ba­ne, legehus, svævebane, ba­lan­ce­bom, ed­der­kop­pe­net og vippe. Efter dagens ak­ti­vi­te­ter kan I slappe af i gril­l­hyt­ten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tranum Ferieby er be­lig­gen­de i noget af Nord­jyl­lands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og al­ter­na­tivt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange van­dre­ru­te, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Ve­ster­ha­vet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt fe­ri­e­indslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kan­ta­rel­ler og svampe i de om­kring­lig­gen­de plantager bl.a. ved Bre­desan­de ganske tæt ved. I Slet­te­strand kan I udfordre jer selv på nogle af Danmarks bedste MTB-ruter, hor der er spor til både ny­be­gyn­de­re og øvede. Der er også mulighed for en fan­ta­stisk tur på hesteryg ved "Svinkløv Tur­rid­ning" som blot er en kort køretur væk. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger han­dels­by­er­ne Brovst og Fjer­rits­lev i nærheden, her finder I også hyggelige spe­ci­al­bu­tik­ker og spi­se­ste­der året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle for­ly­stel­ser i Fårup Som­mer­land, kan det også sagtens lade sig gøre.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

10 voksne
2 stk husdyr
158 m² hus
Bygget i 2010
Vild­marks­bad
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 5
Stue

Afstande

3,6 km til re­stau­rant
12,6 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Blokhus Feriecenter

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse