Hyggeligt sommerhus til seks personer på lukket vej i Hou
Hus-ID: HA336Med brændeovn i stuen, tre gode soveværelser og et stort terrassemiljø er der lagt op til en rigtig dejlig ferie i dette dejlige sommerhus, der er blevet renoveret i 2023. Huset ligger på en lukket vej, så omgivelserne er rolige og fredfyldte, og samtidig bor I bekvemt i forhold til Hous charmerende bymidte og lokalområdets skønne, lavvandede strande.
Indendørs
Her på Sikavej 1 kan I se frem til at slappe af i et velindrettet sommerhus på 100 m2. Planløsningen giver jer tre gode soveværelser at fordele jer på, når det er sengetid, og derudover finder I et brusebadeværelse, et gæstetoilet og en rummelig entré med vaskesøjle og god plads til overtøjet. Sidst, men bestemt ikke mindst, ligger et moderne og veludstyret køkken i åben forbindelse med stuen, og det er det oplagte samlingspunkt, uanset om I er ved at blive sultne, eller om I har lyst til at hygge igennem med brætspil, gode bøger og strikketøj. Fladskærms-tv’et med Chromecast giver jer mulighed for at streame film og serier, og takket være brændeovnen og varmepumpen kan I få en god temperatur inden døre selv på kølige dage.
Udendørs
På den 1180 m2 store havegrund er der trampolin og gynge til børnene, og hele familien kan hygge sig med at spille frisbee eller drible med bolde på græsplænen. Trænger I nærmere til en middagslur eller en god frokost i solen, er der masser af plads til at hygge sig på den store og flotte træterrasse, der breder sig vest for sommerhuset. En del af terrassen er overdækket, hvis I vil blive siddende ude, selvom duggen falder på de lyse sommeraftener, og uanset tidspunktet kan I glæde jer over at bo i rolige og grønne rammer.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger roligt og tilbagetrukket på den lille Sikavej. I kort gåafstand finder I en legeplads, og områdets stier gør det nemt at komme rundt til fods – også hvis I vil ud til de smukke strande, der breder sig knap en kilometer væk. I Hou er der både indkøbsmuligheder og spisesteder, alt efter om I selv vil stå for maden eller have den serveret, og turen kan også gå ud til den hyggelige, lille bådehavn, hvor I kan kigge på vippende lystsejlere og nyde udsigten ud over Kattegat.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv