Højtliggende sommerhus med panoramaudsigt over Limfjorden og kort afstand til stranden
Hus-ID: LF11932Naturomgivelserne er helt i top her på Gl. Landevej 23, hvor dette sommerhus ligger. Fra stuen kan I nyde panoramaudsigten over Toftum Bjerge og Limfjorden, og lige i nærheden kan I tage trappen ned ad den stejle klint til stranden.
Velkommen indenfor
Det 88 m2 store sommerhus er senest renoveret i 2017, og det har et lyst og indbydende indre med hyggeskabende møblement. Opholdsafdelingen, der består af stue og køkken i åben forbindelse, er udstyret med store panoramavinduer vendt mod nordvest – lige ud mod kysten, så I kan se ud over det bakkede landskab og Limfjorden, når I slapper af og nyder ferielivet sammen. I køkkenet har I alt, hvad I skal bruge for at lave lækker mad, inklusiv en opvaskemaskine, der gør det nemt at rydde af efterfølgende. Husets varmepumpe kan både køle og varme alt efter behov, og på badeværelset er der gulvvarme, så I slipper for kolde tæer, når I stiger ud af brusebadet. Soveværelser er der tre af, og derfor kan I nemt samles seks personer i huset.
Nyd livet udenfor
Ude i det fri har I ligeledes frit udsyn over de smukke omgivelser – ikke bare fra den vestvendte terrasse, men også fra den sjove ”legebåd”, der står klar til børnene. Der er derudover en anden skøn opholdsplads i form af en mere afskærmet terrasse, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er allerbedst.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset har I kun 50 meter hen til Jeppes Led, hvorfra I kan nyde den imponerende udsigt over kysten og vandet. Herfra kan I også tage trappen, der fører jer trygt ned ad den stejle klint til Toftum Bjerges skønne badestrand. Langs med kysten kan I følge den afmærkede vandrerute mod Å-mølle, og fra toppen af klinten kan I følge med i, hvordan paragliderne trodser tyngdekraften og svæver ud i det blå. Fra sommerhuset er der bare 350 meter hen til cafeteriaet på den lokale campingplads, og Struer Golfklub ligger et par kilometer væk. Lystfiskere har gode fiskeforhold i området, og hvis I vil på udflugt til hyggelige kystby, kan I køre til Struer på mindre end et kvarter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv