Lyst indrettet sommerhus med smuk udsigt over landskabet
Hus-ID: LF11129Det er herligt at holde ferie på Tværvej 29 i Toftum Bjerge! Dette fine sommerhus emmer af hygge og afslapning, og fordi det ligger højt i landskabet, har du en fin udsigt fra både stuen og terrassen.
Velkommen indenfor
Det 98 m2 store sommerhus har en rar og tilbagelænet atmosfære, hvilket passer glimrende til de rolige feriedage, hvor der ikke er andet end afslapning på programmet. Der er åben forbindelse mellem køkken og stue, så selv når du og familien hygger jer hver især med madlavning, krimilæsning og puslespil, kan I nyde hinandens nærvær. Vægge, lofter og gulve er holdt i lyse farvetoner, og de store vinduer inviterer solen indenfor og giver udsigt til både grunden og det åbne landskab i horisonten. Badeværelset ligger på praktisk vis lige ved entréen, og på de tre gode soveværelser er der sengepladser, så fem personer kan sove komfortabelt.
Nyd livet udenfor
Syd for stuen breder en stor og dejlig terrasse sig, og her er der både åbne og overdækkede arealer at vælge imellem. Hvis du vil tage dagen i helt roligt tempo, kan du starte med en kop formiddagskaffe i solen og blive siddende med en bog, indtil det er tid til at spise frokost. Også aftenen kan foregå her, hvis du vil grille og nyde roen, mens tusmørket spreder sig. På grunden er der for øvrigt et bålsted, og randbeplantningen sørger for at skærme opholdsmiljøet godt af – men det er selvfølgelig holdt tilpas lavt mod syd, så du kan få mest muligt ud af udsigten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger skønt placeret på Tværvej i Toftum Bjerge – bare 100 meter fra den centrale parkeringsplads, hvorfra du kan følge stierne og trappe systemet ned ad de høje skrænter til den dejlige strand. Hvis du er let til bens, er det et herligt sted at gå lange ture, og en dukkert i Limfjorden kan være virkelig velgørende på en lun sommerdag. Struer Golfklub ligger lige ved Toftum Bjerge, så du får nemt ved at holde golfformen ved lige i løbet af ferien, og hvis du vil ind til Struer by for at gå på restaurant, nyde livet i Kurbad Limfjorden eller besøge Struer Museum, tager det ikke meget mere end ti minutter at nå frem.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv