Flot sommerhus med havudsigt
Hus-ID: LK708Sommerhuset ligger ikke langt fra Vesterhavet og med en smuk udsigt over landskabet
Velkommen indenfor
Fra entreen er der adgang til husets soveværelser, badeværelset og ellers g år man direkte ind i husets køkken-alrum, hvor der er spiseplads, en hyggelig sofakrog med sofa, lænestole og en brændeovn. Køkkenet er ikke så stort, men funktionelt, og råder over alle de nødvendige faciliteter samt en opvaskemaskine. Der er to soveværelser, et med en almindelig dobbeltseng og et med en køjeseng. Det tredje soveværelse er en hems med 2 madrasser.
Nyd livet udenfor
Højt på en klittop (vær opmærksom på at man kommer fra parkeringspladsen og til huset via en smal trappe), ligger dette fine sommerhus. Huset har terrasse hele vejen rundt mod øst, syd og vest og en dejlig havudsigt samt udsigt over det omkringliggende landskab, og skulle vejret en dag give regn eller blæst, så har man også mulighed for at sidde i læ på den delvist overdækkede terrasse og på den måde nyde de fine udearealer uanset vejrforhold.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vesterhavet ligger tæt på huset og ikke langt fra den brede strandkant og det blå vand. På Løkken Strand kan I opleve de berømte hvide strandhuse eller gå en tur ud på den lange mole og mærke vinden tage fat. I har også gåafstand til centrum af Løkken med mange spændende butikker og gode restauranter, og i udkanten af byen finder I Action House med mulighed for at bowle, lege, køre gokart og købe en omgang lasergame på en regnvejrsdag. Det tager kun omkring 40 minutter at køre til Aalborg, som byder på hyggelige gågader, museer, Zoo og en ny og flot havnefront med mange gode cafeer og restauranter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Ferie partner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv