Stort aktivitetshus med plads til 20 personer – tæt på Løkken Strand
Hus-ID: LK2058Nogle ferier kræver ekstra meget plads og flere senge, end de fleste sommerhuse kan tilbyde. Men plads er bestemt ikke et problem her på Munkensvej 48, for i denne store feriebolig kan du uden problemer samle 20 personer: Inden døre finder du blandt andet et veludstyret køkken, et aktivitetsrum og hele 10 soveværelser, og ude er der mulighed for at boltre sig frit på naturgrunden – hvis ikke driverlivet foregår på Løkken Strand, der ligger bare en kort gåtur væk.
Velkommen indenfor
Det særdeles rummelige sommerhus er et oplagt valg, hvis du vil holde en rund fødselsdag, arrangere en stor familieferie eller hygge dig med vennerne og deres børn. Med ti soveværelser, tre badeværelser og et ekstra toilet kan alle sove komfortabelt og komme i bad om morgenen, og i det centrale opholdsrum kan I samles ved spisebordene, når det er spisetid. Det tilstødende køkken er rummeligt og velindrettet, så det er nemt at lave mad til mange – og så kan det endda være hyggeligt at have madtjansen. Hyggeligt kan I bestemt også få det i aktivitetsrummet, der er indrettet med blandt andet poolbord og dartskive, og hvis I vil lave bordtennisturneringer eller spille rundt om bordet, står der et bordtennisbord i den gamle lade.
Nyd livet udenfor
Rundt om ejendommen finder du flere terrasser, så uanset om du er på udkig efter en rolig solkrog eller vil lokke alle med ud til en fælles kop kaffe og hyggesnak i det gode vejr, er det muligt at vælge en dejlig opholdsplads. Et terrasseområde er overdækket, hvis du går efter skygge, og hvis I vil ud på græsset for at lege, spille bold og boltre jer, er det bare om at komme i gang. Til børnene er der en gynge og en vippe, og på den store p-plads har I god plads til at stille bilerne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt tilbagetrukket fra Munkensvej i et kønt marklandskab. Det føles landligt og idyllisk at bo her – og samtidig er vestkysten så tæt på, at det bare tager et kvarters tid at gå til Løkken Strand. Havfriske dukkerter, lange gåture i vandkanten og solnedgange over Vesterhavet kan med andre ord oplagt blive del af ferien, og hvis du vil på surfkursus eller leje et vildmarksbad, er det nemt at komme ind til Løkken by. Her i badebyen kan du selvfølgelig også gå på restaurant, købe vaffelis og daske rundt i de stemningsfulde gader, og takket være Action House og Løkken Golfklub er der mange sjove aktivitetsmuligheder, uanset om du er til gokart, lasergame, bowling eller golf.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.