Skønt og rummeligt sommerhus i naturskønne Kettrup Bjerge
Hus-ID: LK2065Hvis ikke du allerede er i feriestemning, når du forlader dit hjem og begiver dig afsted, er det næsten garanteret, at du kommer i fantastisk humør, så snart du når frem til Rikkesvej 5 i Kettrup Bjerge. Dette sommerhus emmer nemlig af ro og hygge, og der er brændeovn i stuen, bordfodbold i annekset samt både spa og sauna på badeværelset – og de smukke, rå naturomgivelser fuldender oplevelsen.
Velkommen indenfor
Inden døre kan du se lige ud på bølgende marehalm og spredte fyrretræer under den høje himmel, så selv når du er inden døre, kan du mærke nærheden til naturen. På typisk sommerhusmanér er der lys træbeklædning og loft til kip, og en brændeovn hører selvfølgelig også til i stuen – foruden en stige, der fører op til en hems, hvor børnene kan lege eller måske endda overnatte. Det lyse og rummelige hus byder for øvrigt på tre gode soveværelser, et gæstetoilet og et badeværelse, og sidstnævnte skal du især lægge mærke til, hvis du er vild med wellness, for her er der spabad og sauna. Det tilhørende anneks kan bruges til flere ting: Bordfodboldbordet og tv’et kan underholde familien, og sovesofaen kan bruges som ekstra soveplads for to personer. Derudover er der et skrivebord med to kontorstole, hvis nogen har lyst til at spille computer eller har behov for at fordybe sig i arbejde.
Nyd livet udenfor
Et stort og dejligt terrassemiljø breder sig rundt om sommerhuset og hen til annekset, så du burde bestemt ikke få svært ved at finde en skøn siddeplads med sol og læ. En del af terrassen er endda godt afskærmet af et hegn, mens naturgrunden og det smukke, omgivende landskab sørger for, at du har noget kønt at kigge på, mens du drikker kaffe og nyder lyden af børnenes leg fra gyngestativet og sandkassen. Bilen kan du parkere i carporten – og hvis du også har medbragt en cykel eller har planer om at udforske Kettrup Bjerge til fods, kan bilen sikkert blive holdende en stor del af ferien.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset er der kun cirka 700 meter til stranden, og fra den lukkede Rikkesvej kan du følge en sti lige ud i klitlandskabet, når du vil ned for at hilse på Vesterhavet. Du kan selvfølgelig også oplagt gøre holdt ved et af områdets udsigtspunkter, hvis du vil nyde panoramavuet over kyststrækningen – nogle steder kan du endda se helt til Rubjerg Knude et godt stykke længere mod nord ved Lønstrup. Kettrup Bjerge har en god placering mellem Blokhus og Løkken, så du har nem adgang til begge badebyer, som bl.a. byder på hyggelige torve, shopping, events, gode restauranter, kunst og kultur. På molen i Løkken og på stranden i Blokhus kan man se de legendariske hvide badehuse, og er man til aktiv ferie, kan man cykle mountainbike på sporet i Gateway Blokhus eller tage surfkursus hos North Shore i Løkken. Den sjove forlystelsespark Fårup Sommerland er også kun en kort køretur væk, og nord for Løkken findes den idylliske by Lønstrup, som er kendt for sit store udvalg af kunsthåndværk.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.