Stort og superlækkert aktivitetshus tæt ved Vesterhavet
Hus-ID: LN1702Stort og superlækkert aktivitetshus tæt ved havet
Leder i efter et stort og velindrettet sommerhus med lækre faciliteter og dejlige udearealer? Så skal I kigge nærmere på dette moderne sommerhus, der ligger for enden af en lukket vej omtrent 300 meter fra stranden.
Indretning
Sommerhuset er opført i 2019, så det står knivskarpt både ude og inde. At det er et moderne hus, kan tydeligt ses og mærkes inden døre, for indretningen er både stilren og komfortabel. I kan brede jer på hele 182 m2, som blandt andet byder på et stort og skønt opholdsrum med integreret køkkenafdeling, indbygningspejs og et fremragende lysindfald. Underetagen byder på et stort aktivitetsrum, hvor I kan spille bob og PlayStation, dyste i bordtennis og slappe af i hyggehjørnet med en god film på fladskærmen.
Udendørs
Rundt om tre af husets sider smyger sig en stor træterrasse. Der er intet, der skygger for solen, så I kan nyde sommervejret dagen lang – og hvis I trænger til skygge, når I vil have en middagslur i liggestolene, kan I slå parasollen op. Udover komfortable havemøbler er der en grill til rådighed, og der er desuden en udendørs bruser, så I kan skylle saltvandet af jer efter badeturene i Vesterhavet.
Beliggenhed
Når I bor så tæt på stranden, er det oplagt at bruge en god del af feriedagene i vandkanten. Hele året rundt at det herligt at trave af sted langs med kysten, og hvis I trænger til en pause, kan I slå jer ned på en af strandstiens bænke. Udsigten er flot her, ikke mindst når solen går ned over Vesterhavet og farver himlen orangerød. Er det vejr til at bade, kan I springe direkte ud for at plaske i bølgerne – med mindre I foretrækker en indendørs svømmetur, for så kan I alternativt spadsere hen til ba delandet i Skallerup Seaside Resort. Den hyggelige kystby Lønstrup, som ligger to-tre kilometer væk, er helt klart også et besøg værd.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).