Pragtfuldt sommerhus med egen poolafdeling og aktivitetsrum
Hus-ID: LN1200Stort og fantastisk flot sommerhus tæt på Vesterhavet og gode udflugtsmål
Det helt perfekte sommerhus for en familie eller vennegruppe, med pool-afdeling, aktivitetsrum og tæt på stranden.
Dette store og rummelige sommerhus byder på de helt ideelle rammer, hvis familien skal fejre stor fødselsdag eller man gerne vil holde ferie sammen med en anden familie. Huset har syv værelser og tre hemse til rådighed, i alt 20 sovepladser. Derudover også tre badeværelser og et stort køkken-alrum med stue. Fra køkkenet vil man kunne holde øje med, hvad der sker i det tilhørende poolrum med både bassin og standvandsspa. Og bliver børnene trætte af vandet, kan de more sig mange timer i aktivitetsrummet, hvor de kan vælge mellem billard, bordtennis og airhockey; ikke noget at sige til, hvis de bliver trætte om aftenen!
Alt i sommerhuset vil være i den bedste stand, og byggematerialer, inventar, møbler og senge er nøje udvalgt for at holde kvaliteten i top. Der er alt i hårde hvidevarer og andre moderne faciliteter, heriblandt også trådløst internet, jordvarme og andre energibesparende tiltag.
Sommerhuset ligger på en kæmpe naturgrund, så også udenfor er der mange muligheder for at lege og spille og bruge en masse energi. Der er en flot terrasse i det sydvestlige hjørne, så også de voksne kan nyde sommerlivet med solbadning, grillmad og hygge på de lange, lune aftener.
Vesterhavet ligger en kilometer fra huset og lokker med det hvide sand og de blå bølger. Uanset, hvornår på året man holder ferie er det store hav fascinerende og dragende. Hirtshals ligger bare et par kilometer nordp å, her kan man besøge det spændende Oceanariet, spille golf, tage turen op i Fyret eller betragte de store færger, som sejler til og fra Norge.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).