Dejligt og hyggeligt træsommerhus beliggende 300 meter fra Ulvshale Strand.
Hus-ID: 1111Huset indeholder:
Entre med klinker på gulvet.
Køkken i åben forbindelse med stor lys karnap med spiseplads. Køkkenet indeholder 4 induktions kogeplader, ovn og emhætte, elkedel og køleskab samt fryser.
Fra det åbne køkken er der forbindelse til hyggelig stue med god plads og væghængt brændeovn, samt Streaming TV og wi-fi. Fra stuen er der et stort vinduesparti med udgang til en delvis overdækket fliseterrasse som er hyggeligt møbleret med havemøbler.
Lyst soveværelse med dobbeltseng.
Fordelingsgang med adgang til endnu et soveværelse med 1 dobbeltseng, samt et næsten nyt badeværelse. Badeværelset indeholder toilet, håndvask og bruseniche.
Der er varmepumpe med køl.
Dejligt anneks, som ligger lige overfor hoveddøren, med 2 enkeltsenge.
Et rigtig dejligt sommerhus med en dejlig afskærmet have og terrasser.
Ved carporten er der mulighed for at spille dart.
I Ulvshale er du omgivet af fredede enge, skove og én af øens allerbedste badestrande. Stege By ligger blot ca. 6 km fra huset og her kan du forsyne dig i én af de mange supermarkeder, restauranter/cafeer eller blot nyde købstadens handelsliv.
Besøg Møns klint og Geocenter Møns Klint med alle de spændende oplevelser. Tag en tur ned ad den gode trætrappe med de 496 trin til stranden ved Møns Klint – her er store chancer for at finde spændende fossiler og sjove sten.
Besøg Nyord som er en gammel lodsby med en velbevaret landsbystruktur og der er en hyggelig lille havn og en meget spændende lille 8-kantet kirke. På Nyord er der enestående muligheder for at betragte de mange trækfugle fra Fugleværnsfondens fugletårn. Møn byder på mange udflugtsmuligheder. Kirker med kalkmalerier, storstensgrave og i Klinteskoven findes orkideer, som ikke vokser andre steder i Danmark. I den nordlige del af klinteområdet ligger Liselund – Danmarks eneste stråtækte slot, med en romantisk park, der også rummer flere små spændende bygninger.